11 NGO'er: Klimafremskrivningen må ikke blive et politisk papir

Det er en dårlig idé, at ansvaret for klimafremskrivningen skal foregå i ministeriet og ikke længere i styrelsen, da det vil betyde, at klimafremskrivningen kommer ind i et langt mere politisk rum, skriver de elleve aktører.

Af Helene Hagel, Daniel Hauberg m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen længere nede i indlægget

Den nok vigtigste rapport i dansk klimapolitik udkom for to uger siden. Det er Energistyrelsens årlige kasseeftersyn af den danske klimaindsats, hvor styrelsen fremskriver Danmarks udledninger de næste mange år.

Det er den rapport, der gør at vi ved, hvor meget der skal til for at nå vores klimamål. Men i år hænger der sorte skyer over fremskrivningen. 

Samme dag som klimafremskrivningen blev offentliggjort forrige uge, afslørede mediet Zetland at embedsfolk i Energistyrelsen er blevet presset af Klimaministeriet til at ændre afgørende antagelser og tal i klimafremskrivningen, så rapporten nu viser, at Danmark er markant tættere på at nå vores klimamål, end hvad vi i virkeligheden – ifølge Energistyrelsens mangeårige eksperter – faktisk er.

Fagfolkene i styrelsen er ifølge Zetland blevet presset til at bruge en metode til at regne på udledninger fra cementindustriens, raffinaderierne og forbrændingsanlæg, som heller ikke ligger på linje med Klimarådets metoder og anbefalinger. 

I alt har ministeriet ifølge Zetland presset styrelsen til at nedskrive udledningerne i 2030 med 1,1 millioner ton. På papiret ligner det derfor nu, at gabet for at nå vores klimamål er 17 procent mindre, end styrelsens fagfolk egentlig vurderer det.

Samtidig er styrelsen blevet presset til at gå med meget optimistiske antagelser omkring udbygningen af CO2-fangst-og-lagring, så det nu ligner, at vi næsten har nået klimamålet for 2025 på 50-54 procent.

Klimaminister Lars Aagaard indrømmede også selv sidste uge, at det ikke er sandsynligt at nå at bygge den fremskrevne CO2-fangst til 2025. 

I dette lys er vi også dybt bekymrede over meldingen om, at ansvaret for klimafremskrivningen fremover skal foregå i ministeriet og ikke længere i styrelsen.

{{toplink}}

Det er meget bekymrende, for flytningen af ansvaret til ministeriet vil betyde, at klimafremskrivningen kommer ind i et langt mere politisk rum – et rum, der er tæt på ministeren og regeringen. Og der er al mulig grund til, at det er en dårlig idé. 

Armslængde til kasseeftersyn

Når en stor virksomhed skal aflægge et regnskab, har man pligt til at have en revisor og bestyrelsen inde over for at godkende regnskabet. Det har vist sig at være et fornuftigt princip, for den der skal aflægge regnskab har tit særinteresser, som må holdes i skak.

Det vil være dumdristigt at lade en direktør selv sidde med magten over regnskabet, uden en uvildig revisor. Og på samme vis skal klimaministeren også have armslængde til kasseeftersynet i klimapolitikken. 

Klimafremskrivningen er vores fælles referencepunkt i klimapolitikken. Det er den, som gør, at offentligheden kan stille ministeren og regeringen til ansvar for klimaindsatsen. Det er den, der fortæller os, hvor meget der skal til, for at nå vores klimamål. Klimafremskrivningen må kort sagt ikke blive et politisk papir. 

Selvom det nu er to uger siden at klimafremskrivningen udkom, har Lars Aagaard endnu ikke reageret på kritikken. Det går ikke. 

Ministeren og resten af regeringen må tage kritikken alvorligt. Det bør afklares, hvilken påvirkning klimaministeriet har lavet i forbindelse med klimafremskrivningen, og beslutningen om at rykke ansvaret for klimafremskrivningen må droppes. 

Danmark og klimaet er ikke tjent med at underminere det vigtigste papir i dansk klimapolitik. 

Forrige artikel Fagforeninger og ngo'er: Danmark skal også tage ansvar for vores klimabelastning i udlandet Fagforeninger og ngo'er: Danmark skal også tage ansvar for vores klimabelastning i udlandet Næste artikel Rådet for Grøn Omstilling: Danmark skal tage teten og sikre lovgivning, der mindsker byggematerialers klimaaftryk Rådet for Grøn Omstilling: Danmark skal tage teten og sikre lovgivning, der mindsker byggematerialers klimaaftryk