” I er døde – og det må I finde jer i "

Af Peter M. Nielsen
Senior Vice President, Nordic Sugar A/S

"-der kommer nok nogle andre i stedet for jer".

Dette er kort fortalt den utvetydige konklusion i Skatteministeriets rapport "Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne"  ("Konkurrenceevnerapporten") af marts 2011.

Den konkluderer i et for denne type redegørelser helt usædvanligt klart sprog og uden forsøg på bortforklaringer, at de energiintensive eksportindustrier vil blive hårdt ramt på konkurrenceevnen over for deres udenlandske konkurrenter af en yderligere forøgelse af energiskatterne i Danmark, med det formål at finansiere en omlægning af det danske energiforbrug til vedvarende energi.

Det fremgår af Konkurrenceevnerapporten at:

• Det danske energiafgiftstryk er ca. 70 % højere i forhold til EU's gennemsnit

• De danske energiafgiftssatser for erhverv for brændsel og el er godt fire gange højere end i EU i gennemsnit, når Forårspakke 2.0 er fuldt gennemført

• Det indirekte afgiftstryk er ca. 30 % højere i Danmark end for EU i gennemsnit.

At vi ikke kan konkurrere med vores nærmeste nabolande, er intet mindre end en katastrofe. For 80 % af vores udenrigshandel er med Europa!

Rapporten konkluderer nok så frejdigt og uden nærmere argumentation, at man må gå ud fra, at disse tabte arbejdspladser kompenseres af nye i mindre energiintensive virksomheder. Dette er der ingen logisk sammenhæng i, og det er næppe heller sandsynligt, medmindre vores lønniveau falder væsentligt i forhold til udlandets.

Man skaber altså ikke vækst eller finansierer velfærd ved at jage eksportindustriens arbejdspladser ud af landet!

og det bliver værre!

Regeringens nyligt offentliggjorte Energistrategi 2050 lægger op til en yderligere afgiftsbelastning af industrien udover den, som følger af Forårspakkerne. Mange af idéerne i strategien stammer fra Klimakommissionens rapport fra efteråret 2010. Ved denne rapports offentliggørelse stillede regeringen fire betingelser for den kommende energistrategi:

• Strategien må ikke koste statskassen penge eller stride mod skattestoppet.

Resultat: Den koster 3,8 milliarder kroner.

• Strategien må ikke forværre konkurrenceevnen.

Resultat: Konkurrenceevnen belastes med 1,2 milliarder kroner

• Strategien skal være omkostningseffektiv.

Resultat: Målet skal nås ved vindkraft især på havet, formentlig en folkegave til DONG ad modum Anholt-parken. Her opnår DONG en betaling pr kilowatt time på 105 øre, det dobbelte af den forrige havvindmøllepark. 

• Anvendelse af biomasse skal være bæredygtig.

Resultat: Stor satsning på importeret biomasse - ingen garanti for bæredygtighed. Danmark har i forvejen underskud på "træhandelsbalancen".

Hvem har allerede reduceret energiforbruget, og hvem er det egentlig, som "skylder"?

Som det ses af nedenstående Figur 1 (Energistyrelsens Energistatistik 2009) er produktionserhvervene den eneste sektor, som har reduceret energiforbruget siden 1990.

Endeligt energiforbrug 2009 (Figur 1):

Alligevel ønsker politikerne at øge afgiftsbelastningen af den energiintensive eksportindustri - mens transportsektoren f.eks. ikke er omfattet af Energistrategi 2050.

Så de danske energiintensive eksportindustrier skal ikke være VE-donorer - fordi:

• Energiskattetrykket er allerede abnormt højt i forhold til de lande, vi konkurrerer med

• De kan ikke klare mere - arbejdspladserne rykker til udlandet.

• Disse virksomheder har allerede reduceret energiforbruget betydeligt - andre kan gøre mere.

debat@altinget.dk