Lidegaard vil først evaluere energiaftale i 2015

INTERVIEW: Holder Finansministeriets nye fremskrivning af CO2-kvoteprisen, vil den grønne omstilling blive dyrere end beskrevet i energiaftalen. Men først i 2015 vil Martin Lidegaard (R) overveje ændringer.

Det mener klima- og energiminister Martin Lidegaard, som appellerer til at have "is i maven", efter Finansministeriet har nedskrevet sine forventninger til CO2-kvoteprisen frem mod 2020. Da energiaftalen blev indgået i marts sidste år, var det vurderingen, at kvoteprisen ville nå 27,5 euro i 2020. Men i Finansministeriets nye fremskrivning, der er lavet i forbindelse med udspillet til regeringens vækstplan, kommer kvoteprisen end ikke over 10 euro i 2020.

"Det er sådan med et kvotemarked, at prisen kan gå op og ned. Og det, som påvirker elprisen og den grønne omstilling, er mange ting, ikke kun kvoteprisen. Det kan faktisk påvirke mere, hvor meget det regner i Norge og Sverige," siger klima- og energiminister Martin Lidegaard.

Først evaluering i 2015
Han slår derfor fast, at Venstres ønske om at kigge endnu engang på indholdet i energiaftalen ikke er en mulighed.

Login