Tag kandidattesten

Der er allerede brugerbetaling på en række ydelser i det offentlige sundhedsvæsen. Der er hel eller delvis brugerbetaling på alt fra tandlægebesøg og fysioterapi til gebyrer for scanningsbilleder til gravide og pårørendes hotelovernatninger.

Det er almindeligt, at regioner udbyder dele af sygehusenes drift til private virksomheder. Det gælder eksempelvis vask, ambulancekørsel og mad. Private virksomheder løser meget få opgaver inden for den medicinske behandling på de offentlige sygehuse.

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.

Mange tusinde danskere udebliver hvert år fra behandlinger. For eksempel udeblev patienter i Syddanmark fra mere end 120.000 behandlinger i 2016. En udeblivelse betyder ekstra udgifter på grund af spildtid for personalet. I en forsøgsordning i Midtjylland koster en udeblivelse 250 kr.

Det er en politisk diskussion, om regionerne skal nedlægges og i stedet sammenlægges med stat og kommuner. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene, psykiatrien og sygesikringen, samt mindre områder som regional udvikling og trafik.

Som reglerne er i dag, er det kun landets kommuner og staten, der kan opkræve skat. Regionerne finansieres først og fremmest af et statsligt tilskud samt af bidrag fra kommunerne.

Siden oprettelsen af regionerne i 2007 er der blevet nedlagt en række sygehuse. Samtidig har man samlet de mest komplicerede behandlinger i større afdelinger på færre sygehuse.

I 2009 var den gennemsnitlige ventetid på planlagte operationer 67 dage. I 2015 var den tilsvarende ventetid faldet til 48 dage. Ved over 30 dages ventetid kan patienter vælge behandling eller udredning på private sygehuse eller klinikker på det offentliges regning.

Regionerne har ansvar for de regionale busser og de 13 lokalbaner i Danmark. Regional trafik fylder i dag mindre end 2 procent i regionernes samlede budget.

Alternativ behandling er behandlingsformer, hvis virkning endnu ikke er videnskabeligt bevist, eller som er bevist uden virkning. Eksempler kan være zoneterapi og akupunktur. Flere sygehuse anvender alternative behandlingsformer som eksempelvis akupunktur.

Myndigheder og eksperter peger på, at patienterne kan få en bedre og mere sammenhængende behandling, hvis en række sundhedsoplysninger lettere kan blive delt mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse.

Medicin­udgifterne udgør cirka 12-14 procent af de samlede udgifter i sundhedsvæsenet. Udgifterne til medicin stiger, i takt med at der udvikles nye lægemidler

Regionerne og staten indgår hvert år en økonomiaftale, der sætter rammerne for den regionale økonomi. I aftalen indgår en forventning om, at regionerne hele tiden effektiviserer. Regionen og sygehusene skal sikre den bedst mulige patientbehandling inden for de aftalte økonomiske rammer.

Psykiatri handler om forebyggelse og behandling af psykisk syge. Blandt patientforeninger og fagfolk er der bred enighed om, at psykiatrien historisk set er blevet økonomisk underprioriteret.

I dag skal fødende med ukomplicerede forløb føde ambulant. Det vil sige, at de føder på fødeafsnittet og derefter bliver sendt hjem fire til 24 timer efter fødslen.

Det har været diskuteret, hvorvidt det fortsat skal være lovligt for personalet i sundhedssektoren at bære religiøs beklædning som muslimsk tørklæde eller jødisk kalot, mens de er på arbejde.