SDU-forskere: Skoleforliget øger kravene til lokal ledelse – derfor må idrætsfagligheden styrkes

Med regeringens nye skoleforlig kan idræt og bevægelse blive en integreret del af et sammenhængende skoleliv. Det er derfor vigtigt, at der formuleres klare ambitioner for skolens idræts- og bevægelsesområde, der kan kvalificere de lokale processer hos skoleledere, bestyrelser og medarbejdere, skriver Thomas Skovgaard og Lars Breum Christiansen.

Med forligskredsens aftale om folkeskolens fremtid siger vi farvel til kravet om 45 minutters daglig bevægelse for elever på alle klassetrin. Derudover reduceres antallet af idrætstimer for de ældste elever. Det sidste grundet en bekymring om for lange skoledage i udskolingen.

Afgangsprøven i faget idræt ryger sig også en tur, mens karakterer dog fastholdes. Det hele indfases henover en periode.

Det åbner op for en diskussion af, hvordan vi holder fast i idræt og bevægelse som stærke elementer i skoledagen for alle. Og der skal holdes fast. Som vi tidligere på året skrev om i Altinget, understøtter det aktive børn- og ungeliv en række fysiske, psykiske og sociale kvaliteter af stor betydning for folkeskolens elever.

{{toplink}}

Større lokalt ansvar

I den forbindelse bliver skolens medarbejdere og lokale ledelser helt afgørende for den faktiske realisering af aftalens ambitioner. Der skal fremover navigeres i et farvand med mindre central styring og større lokalt ansvar.

Her bliver der behov og mulighed for nytænkende løsningsmodeller og udvikling af læringsaktiviteter, der inviterer fysisk aktivitet ind i elevernes hverdag på kreative og inkluderende måder.

Kravene øges altså til kompetent faglig praksis og ledelse der, hvor det konkret gælder: På den enkelte skole. Styrkelse af idræts- og bevægelsesfaglige kompetencer må derfor også blive et fokuspunkt, ikke kun for skolens medarbejdere inklusiv ledere, men også for skolebestyrelser, som fremover vil bære en større del af ansvaret for skolens retning.

Det aspekt er da også programsat i aftaleteksten. Forældre, der inddrages via bestyrelsesarbejdet, skal rustes med viden og færdigheder til at træffe informerede beslutninger – herunder dem, der fremmer børn og unges kropslige dannelse.

Bevægelse i skolen

Den nye politiske aftale tilskynder skolerne til at tænke anderledes og sætte gang i programmer, hvor bevægelse udgør et centralt element i en pædagogik, der gør kvalificeret brug af den kropslige dimensions rolle i læring og elevernes alsidige udvikling.

Den invitation kan der tages positivt imod samtidig med, at de høje ambitioner for både det brede bevægelsesområde og faget idræt fastholdes. I den bedste version videreudvikler landets folkeskoler idræt og bevægelse til at blive en integreret del af et sammenhængende skoleliv.

For at støtte den proces er det, mener vi, stadig vigtigt, at der også på skolens idræts- og bevægelsesområde formuleres klare ambitioner, der kan kvalificere de lokale processer hos skoleledere, i bestyrelser, blandt medarbejdere med flere.

Det lægges der da også op til i aftalen, som indeholder en række lovende fordringer om, hvordan lokale beslutninger om bevægelse i skolen kan understøttes af blandt andet en overordnet strategi på området, investering i fysiske rammer, samarbejde med foreninger og indførelse af valgfag med fokus på bevægelse, friluftsliv med videre.

Lad os hjælpe hinanden med at holde forligskredsen op på de og andre fortræffeligheder.

Alle børn og unge har gavn af, ja faktisk behov for, bevægelse i skolen. Men bevægelsen kommer ikke af sig selv. Det kræver en fokuseret indsats fra flere sider.

Den politiske side af sagen er sat på ord. Om eksempelvis økonomien i aftalen kan holde hele vejen, er centrale parter med god ret allerede i gang med at trykprøve. Det er vigtigt. Samtidig kan vi fint begynde at tage den faglige bevægelsesvante på.

{{toplink}}

Forrige artikel Dansk Firmaidræt: Sundhedsudfordringerne kalder på svære politiske beslutninger  Dansk Firmaidræt: Sundhedsudfordringerne kalder på svære politiske beslutninger  Næste artikel Danmarks Idrætsforbund: Bedre trivsel starter med aktive fællesskaber Danmarks Idrætsforbund: Bedre trivsel starter med aktive fællesskaber