Erfaren badmintontræner: Hvis I virkelig vil aflaste os frivillige, bør alle foreninger tilbydes gratis støtte til professionel bogføring

Af Sven-Åge Westphalen
Frivillig badminton- og fodboldtræner

De professionelle sekretariater for idrætsforbundene måler deres succes på antal projekter, de har fundet finansiering til samt antal kurser med videre, de har leveret til de frivillige. De frivillige måler deres succes på antallet af medlemmer og antallet af frivillige.

Er det det rette grundlag for at udvikle den danske idrætsmodel, så der stadig er nok – og gode – frivillige også i fremtiden?

Jeg har siden 16 års-alderen næsten altid været frivillig og er det fortsat i dag som 56-årig. Det gælder også for min kone. Det er hverken nyt eller enestående, men med den baggrund vil jeg gerne komme med følgende kommentarer og forslag til fornyelse af den danske idrætsmodel.

Professionaliseringen af organisationerne griber om sig

Professionaliseringen af de landsdækkende, og for nogle organisationer også regionale, sekretariater har på mange måder været en god udvikling. Men det betyder også, at de er afhængige af drifts- og udviklingsbevillinger og derfor orienterer sig mod pengene, hvilket betyder stat, kommuner og fonde og – ikke mindst – en endeløs række af projekter.

Der er mange frivillige, der gerne vil og kan projekter. Men vi er også mange frivillige, der mener, at vi allerede laver rigtig meget udviklingsarbejde i vores almene træner- og ledergerning.

Det gør vi gerne, men det er ikke specielt attraktivt at få ’tilbud’ om at deltage i udviklings-, sundheds-, inklusions- eller samarbejdsprojekter, hvor vi som frivillige mere er en legitimering for et projekt frem for omdrejningspunktet.

Faktisk tror jeg, at mange projekter ikke er defineret af de lokale foreningers ønsker, men om sekretariaternes behov for finansiering. Det er ikke nødvendigvis i modstrid med projekters gode formål, men det er ikke i samspil med de frivilliges behov.

Vi behøver ikke endnu et selvhjælpskursus i ’Sådan tiltrækker I frivillige’ eller endnu et dyrt udviklingsprojekt, som finansierer et antal konsulenter til at rådgive foreninger og frivillige.

Det, som virkelig vil hjælpe de frivillige og foreningerne, er at få flere hænder i det daglige arbejde og mindre administration. Jeg vil give tre konkrete eksempler på, hvordan det kan ske.
{{toplink}}

Køb de frivillige fri

Hvis sekretariaterne virkelig vil lave projekter med håndgribelig gavn for de frivillige, bør de arbejde langt mere systematisk med frikøb af frivillige, så det er ’insiderne’ i foreningerne, der i en periode kan dedikere mere tid til deres foreningsarbejde.

Færre ressourcer til konsulenterne i sekretariaterne og flere ressourcer til de frivillige og foreningerne vil helt sikkert øge succesraten for et hvilket som helst projekt og ikke mindst den langsigtede forankring, når projektet ophører, og de eksterne konsulenter forsvinder.

Midtmors Sport er et godt eksempel på moderne centerledelse, hvor opgaven ikke kun er at vedligeholde bygninger og baner men også at støtte op om de lokale klubbers arbejde.

Det kan være i det helt små som ophængning af reklameskilte og opstilling af borde og stole, men det kan også være til at organisere større arrangementer enten i den enkelte klub eller på tværs af klubber – herunder til at motivere, tiltrække og fastholde frivillige i klubberne.

Og til at skabe og fastholde et fritidsmiljø uden for træningstiderne også for ikke-medlemmer, hvor det er rart at være, og hvor der hele tiden er nogle aktive tilbud specielt for børn og unge.

Alle haller i Danmark bør være lokale fyrtårne for fritidslivet, og det bør kommunerne vælge at støtte overalt – også i et bredere trivselsperspektiv.

Det, tror jeg, at de fleste frivillige foreninger vil se som en reel mergevinst og være glade for at have i deres hal. Det vil give langt mere reel støtte i dagligdagen end nok så mange selvhjælpskurser, konsulentstøtte og projekter. Uden at de frivillige føler, at de mister noget eller er truede som frivillig forening.

Gratis, professionel administration til foreningerne

Teknologien har gjort det administrative arbejde nemmere. Alligevel er administrationen af en forening ofte noget af det tungeste og mindst interessante arbejde for frivillige. Det ved alle, og DGI har for eksempel etableret ’Køb Kontorhænder’ som en tilkøbsydelse. Men hvorfor skal det egentlig være en tilkøbsydelse og ikke en gratisydelse, som alle foreninger kan tilvælge?

DIF og DGI får årligt tilsammen over 600 millioner kroner fra Kulturministeriets fond til idrætsorganisationer.

Hvis man virkelig vil hjælpe de frivillige, skal alle foreninger tilbydes gratis støtte til, at professionelle står for bogføring, årsregnskab, kommunale tilskudsansøgninger, kørselsgodtgørelser, træneraflønninger og lønindberetninger. Det er jeg sikker på, at rigtig mange foreninger vil tage imod med kyshånd.

Det vil frigøre mange ressourcer i det frivillige foreningsliv og mindske mange bekymringer i bestyrelserne.

De professionelle sekretariater for idrætsorganisationerne laver et stort og godt drifts- og til dels også udviklingsarbejde. De har også en vigtig rolle for det politiske arbejde i forhold til såvel Christiansborg og kommunalbestyrelser.

Men de professionelle sekretariater må godt arbejde mere fokuseret på at forstå, hvad der bedst støtter, motiverer og engagerer de frivillige og foreningerne. Uden at det er farvet af egne finansieringsbehov, som ikke har noget med de frivillige og deres foreninger at gøre.

debat@altinget.dk