Foreninger: Bevægelse og motion skal være en del af den nye arbejdsmiljøaftale
Sæt ind med en offensiv forebyggelse, så træning og bevægelse bliver mere integreret i arbejdstiden, så færre bliver syge og nedslidte af at gå på arbejde. Sådan lyder opfordringen fra Gigtforeningen, Diabetesforeningen og Dansk Firmaidræt til partierne, som i disse uger forhandler en kommende arbejdsmiljøaftale.
Dårlig trivsel, et stigende antal kroniske sygdomme som type 2-diabetes, gigt-, hjertekarsygdomme og alt for mange, der ikke er med i fællesskaberne, er i de senere år blevet mere og mere tydelige problemer for vores samfund.
Da Sundhedsstyrelsen for et par uger siden offentliggjorde ”Sygdomsbyrden i Danmark 2022” blev det igen understreget, at danskernes fysiske og mentale sundhed er under et stigende pres. Og den manglende indsats er dyr. Alene lænderygsmerter koster årligt samfundet 2,9 millioner sygedage ekstra, viser rapporten.
Rigtig mange forskere, faglige eksperter, dygtige aktører og politikere drøfter til stadighed, hvordan vi kan knække de negative kurver på sundhedsområdet. Og på rigtig mange arenaer bliver der arbejdet hver eneste dag på at finde de formler og løsninger, der gør, at vi få flere med, så vi i fremtiden får færre med kroniske sygdomme, færre med dårlig trivsel og fysiske problemer.
En del af løsningen er, at vi skal have mere motion, bevægelse og leg, uanset hvor, vi befinder os i livet. I børnehaven, skolen, ungdomsuddannelse, på arbejdspladserne og som seniorer – alle har brug for at bevæge sig, blive bevæget, dyrke motion, lege og grine sammen.
Motion i fællesskab styrker den mentale sundhed
Vi skal tænke bevægelse og motion ind, der hvor vi mødes. I folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på arbejdspladserne, på plejecentre og institutioner, der arbejder med mennesker med handicap. Og her spiller lovgivning også en vigtig rolle.
Motion og bevægelse, særligt i fællesskaber, styrker vores mentale sundhed og forebygger mange kroniske sygdomme som type 2-diabetes, gigt- og hjertekarsygdomme. Når vi dyrker motion og bevægelse i fællesskaber, så har vi chancen for at få flere af dem med, som ikke normalt vælger en aktiv livsstil.
Det ved vi fra forskning om blandt andet motion på arbejdspladsen. Vi skal have mindsket uligheden i sundhed – og det kræver, at vi får flere med i vores aktive fællesskaber - på tværs af køn, alder, religion og eventuelle udfordringer.
Derfor er vores opråb til beslutningstagerne, der har nøglerne til at skabe forandring både politisk, erhvervsmæssigt, uddannelsesmæssigt og blandt de faglige organisationer: Træf beslutninger, der reelt skaber handling, og skab rammer for bevægelse i hverdagen. Følg op, hold fast, vær ambitiøs – I har nøglerne, der kan dirke nogle af låsene op, så vi får flere med, så vi kan få vendt den stigende ulighed i sundheden.
Tænk bevægelse ind i arbejdsmiljøaftalen
Regeringen startede i sidste uge forhandlingerne med Folketingets partier om en kommende arbejdsmiljøaftale. Så start gerne dér. For tænk, hvis der i fremtidens arbejdsmiljø er fokus på bevægelse og motion. Konkret kunne man sikre, at arbejdsmiljørepræsentanterne også har til opgave at stille skarpt på medarbejdernes bevægelsesmuligheder i arbejdstiden.
Og så skal der laves en målrettet indsats for, at endnu flere små virksomheder får tilskud fra arbejdsmiljøpuljen til sundhedsfremme som fysisk træning, som kan forbedre sundheden, forebygge kroniske sygdomme og mindske smerter samt nedslidning hos medarbejderne.
Det er nogle af de veje, vi skal gå, hvis vi for alvor vil bekæmpe uligheden i sundheden, styrke forebyggelsen og få flere med. Så start gerne nu. I denne uge. Vi har ikke brug for mere viden, men til gengæld har vi brug for beslutninger og handlinger fra dem med nøglerne.
{{toplink}}
Retorikstuderende: Sportswashing er en sproglig kamp – og vi er bagud 3-0 ved pausen
Kultur- og Fritidsudvalget: København har ikke brug for flere tomme idrætshaller
