S-ordfører frygtede, at Københavnerforslag ville blive kapret af Amager Fælleds venner. Nu forsvarer hun dem trods begrænset succes
Det første og eneste Københavnerforslag, der nogen sinde har fået underskrifter nok til at blive behandlet, er nu både vedtaget og finansieret. Men er det nok til at kalde ordningen en succes? Og styrker borgerforslag overhovedet demokratiet? Vi har spurgt en politiker og en ekspert.
Er borgerforslag blot endnu en kanal, som ngo’er og organisationer med et helt eller delvist professionelt korps af ambassadører, interessevaretagere og lobbyister kan bruge til at påvirke politikere?
I Københavns kommune er spørgsmålet aktuelt på bagkant af budgetforliget, som indeholdt finansiering af det første og eneste behandlede borgerforslag, i hovedstadskommunen kaldet Københavnerforslag.
Det blev stillet af en gruppe borgere, som alle har en relation og kalder sig ambassadører til ngo’en TUBA.