Vinderen af årets fjernvarmepris er fundet

Anders Dyrelund fra Rambøll vinder dette års fjernvarmepris for sit mangeårige arbejde med fjernvarme.

Dette års modtager af Dansk Fjernvarmes fjernvarmepris er Anders Dyrelund, markedschef i Rambøll. Han vandt prisen på Dansk Fjernvarmes landsmøde, hvor 1000 deltagere afgav deres stemmer.

Det skriver Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse.

Anders Dyrelund blevet nomineret til prisen på grund af sit mangeårige arbejde med at fremme fjernvarmen i ind- og udland. Han var blandt andet med til at udarbejde de første varmeplaner for 40 år siden.

"Det er velfortjent og en erkendelse af det mangeårige arbejde, Anders Dyrelund har lagt i fjernvarmens interesse. På den måde er han en eksponent for alle de ildsjæle rundt om i Danmark, der arbejder målrettet for den grønne omstilling," lyder det fra Jesper Frost Rasmussen, formand i Dansk Fjernvarme.

Login