Vandselskaber skal bestemme over klimaløsninger
DEBAT: Det er afgørende for den fremadrettede klimaindsats, at det er vandselskaberne og ikke kommunerne, der bestemmer, hvilke løsninger der skal sættes ind med for at klare skybrud og den stadig mere intense hverdagsregn, skriver DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen.
Direktør, DANVA
Direktør for miljødivisionen hos Rambøll Thorkild Feldthusen Jensen lovpriste i et indlæg på altinget.dk forleden den i sammenligning med andre lande høje pris for drikkevand.
Brancheorganisationen for den danske vandsektor, DANVA, er enig i hans betragtninger, der konkluderer, at prisen bliver dyrere, fordi vandselskaberne ud over at rense og lede spildevandet de rigtige steder hen samt sikrer mod overløb fra kloakkerne også investerer i at udvikle nye vandteknologiske løsninger til gavn for industri, landbrug samt offentlige og private forbrugere.
Det koster at finde nye løsninger. Men den teknologiudvikling kommer os til gavn herhjemme og styrker samtidig vores position i forhold til at være en attraktiv spiller på eksportmarkedet. Her er der allerede nu og i fremtiden brug for den danske ekspertise, som skabes på basis af hjemmemarkedet.
En af Danmarks styrker er, at vandselskaberne konstant er i udvikling for at finde nye veje til effektivisering. Det afstedkommer hvert år en række nye løsninger, som branchen drager fordel af, og forbrugerne mærker på pengepungen, ved at de ikke skal betale endnu mere for vandet.
Fra politisk hold er det blevet bestemt, at danske forbrugere fra næste år skal betale 2,5 milliarder kroner mere over vandprisen, for at der kan igangsættes stadig flere løsninger, som skal imødegå konsekvenserne af klimaforandringer.
Problemet er blot, at man i loven endnu ikke har fundet ud af, om det er kommunen eller vandselskaberne, der bestemmer over projekterne. Mange af DANVAs medlemmer står parate med en lang række initiativer, som de ikke kan aktivere, fordi rollefordelingen ikke er fastlagt. Det haster derfor med at finde en afklaring.
Et af vores ønsker er, at den nye lov fastlægger, hvilke initiativer der kan takstfinansieres af vandselskaberne. Lige nu er det nemlig uklart, hvad vandselskaber må bruge penge på. De kan derfor ikke for alvor komme i gang med at planlægge og udføre det komplekse samspil mellem rør, kanaler, sluser mv., der skal føre vandet sikkert væk fra huse og veje - og skabe nye blå rum og rekreative arealer i byen.
DANVA har i forhold til forslag om klimatilpasningen påpeget betydningen af, at der kommer en mere klar rollefordeling i forhold til alle aktørers ansvar og i særlig grad mellem vandselskab og kommunerne. Som det er i dag, er den groft sagt fordelt sådan, at vandselskaberne har ansvar for alt det under jorden, mens kommunerne har ansvar for det oppe på overfladen. Denne model er uhensigtsmæssig. For vandet bevæger sig i et større sammenhængende kredsløb. Vi oplever først dette som problematisk nu, fordi vandet ikke længere holder sig i hvert sit system, når vi har såkaldt katastroferegn og skybrud.
Det er ikke den rigtige løsning bare at lægge nye, større kloakrør. Dels fordi det ville kræve, at vi gravede byerne op. Dels fordi selv ikke de største rør vil kunne forhindre alle oversvømmelser som følge af ekstremregn. Det er teknisk, økonomisk og arkitektonisk langt bedre eksempelvis at anlægge cykelstier og skaterbaner, der forvandles til kanaler, når regnen står ned i stænger.
Håbet er derfor, at den nye lov tillader vandselskaberne at finansiere, planlægge, designe og drifte tiltag både over og under jorden.
Skal der skabes effektive løsninger for at dæmme op for effekterne af klimaforandringerne, så skal ansvaret for kredsløbet og etableringen af løsningsmodeller ligge hos vandselskaberne, som allerede i dag håndterer 99 procent af årsnedbøren og derfor har ekspertisen til at håndtere den sidste ene procent, som falder i skybrudssituationerne.
En effektiv indsats afhænger blandt andet af, at kommunerne inddrager vandselskaberne tidligt i planlægningen, at man ser på helheder og kombinationer af løsninger, og at man skaber rammer for etablering af omkostningseffektive løsninger, som både kan finansieres og gennemføres på en hensigtsmæssig måde.
Det er selvfølgelig fortsat kommunerne, der udstikker de overordnede rammer for klimatilpasningen, men effektive løsninger kræver, at det er vandselskaberne, der bestemmer over finansieringen af projekterne.
