Vækstteamets anbefalinger til forsyningssektoren får blandet modtagelse

ANBEFALINGER: Dansk Fjernvarme og Dansk Energi ser positivt på Vækstteamets anbefalinger om bedre muligheder for datadeling og konkurrenceudsættelse. Der er dog uenighed om, hvorvidt anbefalingerne kan føre til prisstigninger.

Forslaget fra regeringens vækstteam om at se på en mere fleksibel regulering for den del af forsyningssektoren, der gerne vil anvende data til at forbedre driften, får positive ord med på vejen fra Dansk Fjernvarme og Dansk Energi.

"Det er vi åbne over for at se på og diskutere," siger politisk chef i Dansk Fjernvarme, Rune Moesgaard.

Som det er lige nu, kan et forsyningsselskab eksempelvis ikke bruge penge på at få en privat virksomhed til at udvikle en app, der kan overvåge borgernes forbrug med formålet om at få borgerne til at bruge varme eller vand på en billigere og mere effektiv måde.

Login