Trods historisk meget regn skruer kommuner ned for sikring mod skybrud

I sommer satte vejret endnu en våd rekord, da Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i juli kunne rapportere om de 12 vådeste måneder i træk, siden DMI begyndte at føre statistik i 1874.

Og ifølge de danske forsikringsselskabers interesseorganisation (F&P) var danskerne med et konservativt skøn ramt af klimaskader for tre milliarder kroner alene sidste år.

Alligevel skruer kommuner nu ned for sikringen af boligejere og virksomheder mod skybrud.

Det skyldes nye regler, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2020, og som skulle sætte fart på klimatilpasningen i kommunerne, men som nu tilsyneladende viser sig at have den stik modsatte konsekvens.

Med reglerne fulgte nemlig en samfundsøkonomisk regnemodel, som ifølge kommunerne tvinger dem til et lavere serviceniveau.

Fra 100-årshændelse til ti år

I København betyder de nye regler, at kommunen i stedet for som planlagt at sikre borgerne mod en såkaldt 100-årshændelse i hele byen fremover kun sikrer borgerne til en tiårshændelse. Undtagelsen er indre by, som kommunen med de nye regler må sikre til en 30-årshændelse.

Forringelsen sker absolut ikke med kommunens gode vilje, understreger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).

”Det er fuldstændig absurd. I 2011 oplevede vi i København et meget voldsomt skybrud med store skader. Efterfølgende lavede vi store planer og vedtog milliardinvesteringer i skybrudssikring, som kommunen og vores forsyningsselskab, Hofor, har lagt store kræfter i. Det har Folketinget så bestemt, at vi ikke kan gennemføre. Jeg kan simpelthen ikke få ind i mit hoved, at det ikke er bedre at forebygge end at udbedre skader efter vand,” siger Line Barfod.

Borgmester frygter for konsekvenserne

Også Frederiksberg-borgmester Michael Vindfeldt (S) kræver, at regeringen ændrer reglerne.

”Det dur ganske enkelt ikke. På Frederiksberg betyder det, at vi må nedgradere indsatsen, så vi skybrudssikrer til tiårshændelser – ikke til 100-årshændelser, som vi ellers havde planlagt. Det risikerer til syvende og sidst at gå ud over borgerne, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kan ske, hvis vi udsættes for en stor hændelse, som for eksempel den, der var i 2011 – eller værre,” siger han.

Konsekvenserne af de nye regler har været et varmt emne blandt borgmestrene i KL’s udvalg for klima og miljø, og i juni rykkede KL både Klima- og Miljøministeriet for en revision af reglerne.

I Aarhus betyder de nye regler ikke på samme måde en generel sænkning af serviceniveauet ved skybrud, forklarer afdelingsleder Gitte Normand Andersen. Det skyldes, at Aarhus ikke har et vedtaget serviceniveau for hele kommunen, men vedtager et serviceniveau for hvert enkelt såkaldte vandopland, når kommunen gennemfører klimatilpasningsprojekter.

Men reglerne er de samme for alle, og i Aarhus er konsekvensen, at det i stedet for at gå hurtigt med klimatilpasningen nu risikerer at gå langsommere.

”Det er en meget omstændig bekendtgørelse, som er tung at administrere efter. Vi bruger mange kræfter og penge på det. Hele intentionen var hurtigere at få klimatilpasninger i kommunerne, men der sker lidt det modsatte,” siger Gitte Normand Andersen.

Regningen lander hos borgerne

Med den nye lov fulgte en bekendtgørelse med en samfundsøkonomisk regnemodel, som kommunerne og forsyningsselskaberne skal bruge for at godtgøre investeringer i skybrudsprojekter til mere end en 10-års eller 5-års hændelse. Men beregningsmodellen er ifølge kommunerne både dyr, tidskrævende og mangelfuld, da den ikke medtager en række afledte omkostninger ved skybrud som for eksempel skader på veje og sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne.

{{toplink}}

Underdirektør i F&P, Pia Holm Steffensen, understreger, at regningen for et lavere serviceniveau ved skybrud i sidste ende kun kan lande et sted; nemlig hos boligejere og virksomheder.

”Prisen på en forsikring vil alt andet lige stige, og vores værste scenarie er, at der vil være boligejere, som ikke længere kan tegne en skybrudsforsikring. Men også samfundsøkonomisk er det helt tåbeligt, at vi ikke hellere vil betale for at forebygge end for at reparere på skaderne efter vand,” siger hun.

Michael Vindfeldt appellerer til regeringen om at ændre reglerne.

”Frederiksberg er godt i gang med at sikre byen mod skybrud, og vi har sikret en tredjedel af byen nu. Desværre betyder de nye regler, at vi må bremse op i vores arbejde på grund af tossede regler og bureaukrati. Jeg appellerer fortsat indtrængende til at ophæve de statslige barrierer, der er, for at vi kan sikre vores byer og borgere bedst muligt. Så mit klare råd til staten er at komme i gang med den evaluering, den har varslet – og så lave de problematiske steder i lovgivningen om; Frederiksberg hjælper gerne med at pege dem ud,” siger han.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S).

{{toplink}}

dorte.boddum@altinget.dk