Tekniq: Et grønt farvel til Putins gas må ikke drukne i bureaukratisk bøvl

Vi skal være fri af russisk gas. Det er der ingen tvivl om. Og mens mange af de langsigtede løsninger har lige så lange udsigter, er der også nogen tiltag, som ligger mere lige for – som vi kan handle på med det samme, og som kan skabe resultater meget hurtigt.

En af de mest nærliggende er et opgør med det bureaukratiske bøvl, som i dag ikke alene holder os fra at kappe energinavlestrengen til Rusland, men som også holder den grønne omstilling tilbage.

Alt for ofte ser vi, at både store og små grønne energiprojekter sander til, mens man venter på de relevante godkendelser. Produktionsklare anlæg, som ligger uudnyttede hen i måneder og år, fordi de mangler et stempel. Det er både unødvendigt og uholdbart. Anlæggene skal ud at arbejde.

Grønne ambitioner møder modstand 

Derfor er der behov for at sætte fuld fart på godkendelsesprocedurerne ved for eksempel etablering af solcelleanlæg.

Som det er i dag, skal sådanne anlæg ofte godkendes af netselskaber og kommuner. En sagsbehandling, der tager alt for lang tid og forhaler udbygningen af den vedvarende energiproduktion.

Samtidig er det dræbende for motivationen, når man som boligejer eller virksomhed gerne vil omsætte de grønne ambitioner til konkret handling, men bliver mødt af uforståelig modstand.

For at fremme afkoblingen fra russisk gas, og for at fremme den grønne omstilling, bør sådanne vedvarende energiprojekter derfor straksgodkendes.

Selv når projekterne er godkendt og i funktion, stopper det bureaukratiske forhindringsløb dog ofte ikke. Ejerne kan således også nu se frem til at skulle navigere gennem en lang række begrænsninger af, hvordan den energi, der produceres, må bruges.

Man kan eksempelvis ikke bare uden videre dele den producerede strøm fra taget på én bygning med bygningen på nabogrunden – selvom begge har samme ejer.

På samme måde er også kommunerne begrænsede i at anvende eksisterende bygninger til grøn energi, som ellers kunne nedbringe energiforbruget i alle de offentlige bygninger og dermed bidrage til blandt andet et lavere gasforbrug.

Bureaukratiske benspænd

Det er sådanne bureaukratiske benspænd, som er med til at forsinke vores arbejde med at udfase forbruget af gas og fordyre den grønne omstilling.

For når det bliver for besværligt for borgere, virksomheder og kommuner at bidrage til den grønne energiproduktion, vil det eneste alternativ være en endnu mere omfattende udbygning af store og dyre centrale anlæg.

Noget, vi hverken har tid eller råd til i den nuværende situation, hvor krig og corona har strammet de økonomiske tøjler, og behovet for et højere tempo i den grønne omstilling er til at føle på. Derfor bør vi sætte aktivt ind over de gakkede regler, som bremser omstillingen af vores energiproduktion.

Det siger sig selv, at vi ikke kan nå i mål alene ved at sløjfe regler og speede sagsbehandling op. Men et opgør med det bureaukratiske bøvl, som er med til at holde os tilbage, kan vi sætte i gang med det samme, og det kan skabe resultater, mens vi lægger sporene til de store langsigtede løsninger.

Det er sund fornuft, og det er et skridt på vejen mod et grønt farvel til russisk gas.

{{toplink}}

debat@altinget.dk