Styrelse: Regulering af vandselskaber har sparet forbrugerne for milliarder
REPLIK: Havde det ikke været for den nødvendige regulering af de naturlige monopoler, som vandselskaberne er, så havde forbrugerne stået med en 1,9 milliarder kroner større vandregning, skriver Jacob Schaumburg-Müller.
Af Jacob Schaumburg-Müller
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Den økonomiske regulering af de større vandselskaber er til for forbrugernes skyld og for alle de virksomheder, der benytter vand - ikke mindst i produktionen.
Formålet med reguleringen er ikke at holde forsyningssektoren og kommuner i et ”bureaukratisk jerngreb”, som Dorthe la Cour (K), byrådsmedlem i Lyngby-Taarbæk Kommune og næstformand i Lyngby-Taarbæk Forsyning, skriver i Altinget 6. november 2020.
Formålet med reguleringen er derimod at sikre, at vandkunderne ikke betaler for meget for deres vand. Ét af de elementer, der kan gøre en vandregning unødigt dyr, er, hvis vandkunderne skal betale for, at forsyningen løser kommunale opgaver.
Det betyder ikke, at kommuner og forsyning ikke kan samarbejde. Forsyningssekretariatet spænder ikke ben for, at et vandselskab og en kommune kan koordinere gravearbejde eller andre opgaver, så de løses på en hensigtsmæssig måde.
1,9 milliarder højere vandregning
Reguleringen er indrettet sådan, at vandselskaberne ikke må opkræve penge hos forbrugere og virksomheder for at udføre opgaver, der ligger uden for det, de er sat i verden for: at levere drikkevand og håndtere spildevand. Der skal med andre ord være orden i pengekasserne, så vandkunderne finansierer vandselskabernes opgaver, mens kommunale skatter finansierer de kommunale opgaver.
Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, har til opgave at føre et økonomisk tilsyn med vandselskaberne. Vandselskaber er naturlige monopoler, så de udsættes ikke for konkurrence på samme vis som virksomheder i andre brancher. Kunderne har ingen andre steder at gå hen, og ledelsen har ofte ikke det store incitament til at stramme sig an. Det incitament skaber reguleringen.
Reguleringen har gavnet vandkunderne i de over ti år, den har eksisteret. Frem til 2019 har Forsyningssekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen stillet effektiviseringskrav til vandselskaberne for i alt 1,9 milliarder kroner. Danske forbrugere og virksomheders samlede vandregning ville altså alt andet lige have været 1,9 milliarder kroner højere i 2019 uden reguleringen.
Historien viser, at reguleringen har en effekt. Tilmed udestår der stadig et betydeligt potentiale for yderligere effektiviseringer hos vandselskaberne. Det er det potentiale, som vi og vandselskaberne dagligt arbejder for at realisere, og det er alle anstrengelserne værd.
Forskere: Revision af Elforsyningsloven strider mod direktiver og klimapolitik
Anne Højer Simonsen: Hockeystaven må ikke blive til en stok
