Steen Gade: Plasthandleplan lider af bekymrende mangler

KOMMENTAR: Regeringens plasthandleplan lader meget tilbage at ønske, når det kommer til klima og ikke mindst forurening med mikroplast i havene. Vi har brug for, at plast ikke spredes i miljøet – ikke bare mere genbrug, skriver Steen Gade.

Cirkulær økonomi er langt mere end genbrug, selv om det desværre ikke altid ser sådan ud i den politiske debat. Det handler også om meget mere end affaldshåndtering, selv om det nærmest er normen, når det drøftes.

Helt aktuelt gælder det regeringens plasthandlingsplan fra december, der - lidt kritisk - kan betegnes som en bare lidt udbygget udgave af en genbrugshandlingsplan fra 1990’erne.

Det går ikke i 2019, hvor det burde handle om cirkulær økonomi, der skal ændre fundamentalt på den måde, vi benytter materialer på, dramatisk formindske ressourceforbruget og skridt for skridt afvikle begrebet ”affald”. Det handler jo grundlæggende om en langt bredere, tværfaglig og tværsektoriel – ja, holistisk – indgang til at løse vores udfordringerne med vores kæmpestore fodaftryk på kloden.

Login