Statsrevisorer: Forsvarets beredskab til bekæmpelse af olieforurening er utilstrækkeligt og for langsomt

Forsvaret har ikke tilstrækkelig kapacitet til at bekæmpe olieforurening i de danske farvande og er for langsom til at komme frem, når der er forurening at bekæmpe. Det er både kritisabelt og foruroligende mener statsrevisorerne.

Allerede for 28 år siden - i 1996 - vurderede Forsvarsministeriet, at Forsvarets miljøskibe var forældede. Skibene er dog ikke blevet udskiftet. I stedet udgør de stadig hjørnestenen i Forsvarets havmiljøberedskab, der skal rykke ud i tilfælde af olie- eller kemikalieforurening i de danske farvande.

Et beredskab, der, ifølge en ny undersøgelse fra Rigsrevisionen, er meget utilfredsstillende. Det har desuden ikke den tilstrækkelige kapacitet og lever ikke op til lovgivningen på området.

{{toplink}}

Login