Regningen bliver større, hvis vi ikke handler nu
DEBAT: Ekstreme vejrhændelser kan i nogle tilfælde løses ved at rive udsatte boliger ned for at indføre intelligente løsninger, der afleder regnvandet. Men hvem skal nu betale, for at regningen ikke bliver alt for stor, når fremtidens klimaudfordringer rammer borgerne, spørger Christian Vesterager, afdelingsleder i ALECTIA.
Af Christian Vesterager
Afdelingsleder, ALECTIA
Skybrud som det, der ramte København den 2. juli 2011, har bevist nødvendigheden af at finde helhedsløsninger på, hvordan de massive regnmængder skal håndteres i fremtiden. Vi må indstille os på kraftigere og hyppigere regn - og flere ekstreme vejrhændelser i det hele taget.
Forsikring & Pension har opgjort den samlede regning for sidste sommers skybrud, hvor 90.644 skader resulterede i rekordstore erstatninger på 4,88 mia. kr. Der er altså alt mulig grund til at handle, så vi er forberedt næste gang, det sker.
Klimaforandringer kræver handling
Vand kender som bekendt hverken kommunegrænser eller skel, og håndtering af fremtidens klimaudfordringer og forebyggelse af oversvømmelser kræver et bredt samarbejde på tværs af erhvervsliv, myndigheder og borgere.
Af samme grund samlede ALECTIA specialister, politikere og erhvervsfolk til en skybrudspolitisk konference på Christiansborg 3. februar for at diskutere, hvordan vi ruster os mod fremtidige skybrud, så skaderne og omkostningerne minimeres. Den klare besked fra konferencen var, at både de private virksomheder og det offentlige skal tage ansvar og arbejde sammen om at sikre Danmark bedre mod kommende skybrud.
22. maj følger vi op på skybrudskonferencen med en konference i Odense, hvor vi bringer offentlige og private aktører sammen til en dialog om kommunernes klimatilpasning, herunder det nødvendige samspil mellem private og offentlige aktører i håndteringen af skybrud.
Planlægning og klimatilpasning
Det, der fungerer, er, når grønne løsninger tænkes ind i fælles tiltag for grundejerforeninger, andelsboligforeninger og vejlaug. Og at det igen tænkes ind i en større sammenhæng som f.eks. kommunernes klimastrategier. Vi skal finde totalløsninger og blive bedre til at flytte vandet væk fra værdierne og samtidig se værdien i vandet.
Men hvad er løsningen for byer, der er i dag er fejlplaceret i et klimaperspektiv eller for husejeren, der bor i Ådalen? Vi skal have mere viden om de mest udsatte områder, og hvor det kan betale sig at sætte ind over for vandmasserne. Den fysiske planlægning er en afgørende faktor i klimatilpasning.
Langt hen ad vejen kan vi planlægge og regulere os ud af klimaeskaleringens konsekvenser. Myndighederne; styrelserne og kommunerne skal blot huske, at når vi planlægger og regulerer, så planlægger og regulerer vi ikke klimaet, naturen og landskabet. Vi planlægger og regulerer aktørerne, der interagerer med klimaet, naturen og landskabet. Og det skal vi som samfund tage seriøst, da det i yderste konsekvens er disse borgeres huse, vi ad åre skal tage stilling til, som skal klimaeksproprieres, hvis den planlægning og regulering, vi former for tiden, ikke er god nok.
Aarhus Å
Aarhus er et af flere eksempler på klimamæssigt fejlplacerede byer. Da Aarhus midtby ligger i en ådal, er dele af byen meget følsom over for forhøjet vandstand i bugten og åen. Aarhus Kommune har taget konsekvensen og igangsat et omfattende klimatilpasningsprojekt, så Aarhus midtby fremover bliver bedre sikret mod oversvømmelse. Det betyder startskuddet for etablering af et omfattende sluseanlæg og en af Danmarks allerstørste pumpestationer.
Klimasikringen af Aarhus Å er den første af sin art herhjemme, men en række andre byer, der er udsatte på grund af de stigende vandmasser, kan få gavn af lignende løsninger. Eksempelvis har Åbenrå, Vejle og Randers lignende placeringer ved kysten, og de vil også på sigt blive nødt til at forholde sig til klimaforandringerne.
Nedrivning af huse
I nogle tilfælde kan det være en løsning at rive bygninger ned, hvor det viser sig, at det hverken er teknisk muligt eller samfundsøkonomisk ansvarligt at sikre sig mod gentagne oversvømmelser. Forsikring & Pension vurderer, at klimaforandringerne har medført så voldsomme skybrud, at nogle huse næppe vil kunne forsikres mod vandskader. Derfor lægger de nu op til, at huse med særlig udsat beliggenhed rives ned.
Disse arealer kan eksempelvis omdannes til rekreative, grønne områder i byrummet vha. intelligente løsninger til eksempelvis lokal afledning af regnvand (LAR), der med fordel bør indgå i den samlede danske klimaindsats. Spørgsmålet er blot endnu engang: Hvem skal nu betale...?
Afdelingsleder, ALECTIA
Skybrud som det, der ramte København den 2. juli 2011, har bevist nødvendigheden af at finde helhedsløsninger på, hvordan de massive regnmængder skal håndteres i fremtiden. Vi må indstille os på kraftigere og hyppigere regn - og flere ekstreme vejrhændelser i det hele taget.
Forsikring & Pension har opgjort den samlede regning for sidste sommers skybrud, hvor 90.644 skader resulterede i rekordstore erstatninger på 4,88 mia. kr. Der er altså alt mulig grund til at handle, så vi er forberedt næste gang, det sker.
Klimaforandringer kræver handling
Vand kender som bekendt hverken kommunegrænser eller skel, og håndtering af fremtidens klimaudfordringer og forebyggelse af oversvømmelser kræver et bredt samarbejde på tværs af erhvervsliv, myndigheder og borgere.
Af samme grund samlede ALECTIA specialister, politikere og erhvervsfolk til en skybrudspolitisk konference på Christiansborg 3. februar for at diskutere, hvordan vi ruster os mod fremtidige skybrud, så skaderne og omkostningerne minimeres. Den klare besked fra konferencen var, at både de private virksomheder og det offentlige skal tage ansvar og arbejde sammen om at sikre Danmark bedre mod kommende skybrud.
22. maj følger vi op på skybrudskonferencen med en konference i Odense, hvor vi bringer offentlige og private aktører sammen til en dialog om kommunernes klimatilpasning, herunder det nødvendige samspil mellem private og offentlige aktører i håndteringen af skybrud.
Planlægning og klimatilpasning
Det, der fungerer, er, når grønne løsninger tænkes ind i fælles tiltag for grundejerforeninger, andelsboligforeninger og vejlaug. Og at det igen tænkes ind i en større sammenhæng som f.eks. kommunernes klimastrategier. Vi skal finde totalløsninger og blive bedre til at flytte vandet væk fra værdierne og samtidig se værdien i vandet.
Men hvad er løsningen for byer, der er i dag er fejlplaceret i et klimaperspektiv eller for husejeren, der bor i Ådalen? Vi skal have mere viden om de mest udsatte områder, og hvor det kan betale sig at sætte ind over for vandmasserne. Den fysiske planlægning er en afgørende faktor i klimatilpasning.
Langt hen ad vejen kan vi planlægge og regulere os ud af klimaeskaleringens konsekvenser. Myndighederne; styrelserne og kommunerne skal blot huske, at når vi planlægger og regulerer, så planlægger og regulerer vi ikke klimaet, naturen og landskabet. Vi planlægger og regulerer aktørerne, der interagerer med klimaet, naturen og landskabet. Og det skal vi som samfund tage seriøst, da det i yderste konsekvens er disse borgeres huse, vi ad åre skal tage stilling til, som skal klimaeksproprieres, hvis den planlægning og regulering, vi former for tiden, ikke er god nok.
Aarhus Å
Aarhus er et af flere eksempler på klimamæssigt fejlplacerede byer. Da Aarhus midtby ligger i en ådal, er dele af byen meget følsom over for forhøjet vandstand i bugten og åen. Aarhus Kommune har taget konsekvensen og igangsat et omfattende klimatilpasningsprojekt, så Aarhus midtby fremover bliver bedre sikret mod oversvømmelse. Det betyder startskuddet for etablering af et omfattende sluseanlæg og en af Danmarks allerstørste pumpestationer.
Klimasikringen af Aarhus Å er den første af sin art herhjemme, men en række andre byer, der er udsatte på grund af de stigende vandmasser, kan få gavn af lignende løsninger. Eksempelvis har Åbenrå, Vejle og Randers lignende placeringer ved kysten, og de vil også på sigt blive nødt til at forholde sig til klimaforandringerne.
Nedrivning af huse
I nogle tilfælde kan det være en løsning at rive bygninger ned, hvor det viser sig, at det hverken er teknisk muligt eller samfundsøkonomisk ansvarligt at sikre sig mod gentagne oversvømmelser. Forsikring & Pension vurderer, at klimaforandringerne har medført så voldsomme skybrud, at nogle huse næppe vil kunne forsikres mod vandskader. Derfor lægger de nu op til, at huse med særlig udsat beliggenhed rives ned.
Disse arealer kan eksempelvis omdannes til rekreative, grønne områder i byrummet vha. intelligente løsninger til eksempelvis lokal afledning af regnvand (LAR), der med fordel bør indgå i den samlede danske klimaindsats. Spørgsmålet er blot endnu engang: Hvem skal nu betale...?
Kommunerne misbruger deres frihed
