Regeringen indkalder til krisemøde: Partier bryder ”ånden” i energiaftalen

FORLIG: Fire partier har ifølge regeringen handlet imod energiaftalens ånd ved ikke at stemme for lovforslag, og der er derfor indkaldt til møde i starten af 2019 for at drøfte aftalepraksis. S slår fast, at man ikke vil forlade energiforliget.

Man skal være loyale, stemme for, og ”tage det sure med det søde,” hvis man vil være med i energiforliget.

Sådan lyder det i et brev fra finansminister Kristian Jensen (V) og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) til energiforligskredsens ordførere onsdag aften, efter Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet havde truet med torsdag at ikke at stemme for lovforslaget om stop for forbrugerbindinger, der er en del af energiaftalen fra juni.

”Mindretallet har desuden stillet ændringsforslag, der ikke har grundlag i energiaftalen, og som der ikke er opbakning til i salen. Det er beklageligt og imod aftalens ånd,” skriver ministrene, som derfor har indkaldt til et møde ”først i 2019 for at drøfte aftalepraksis.”

Login