Rådgiver: Vejen til en klimaneutral energiforsyning i Europa er belagt med gas

Af Torben Franch
Partner i konsulenthuset Incentive

I 2015 indgik Danmark og 195 andre lande Parisaftalen, hvori vi blandt andet forpligter os til at arbejde for at holde de globale temperaturstigninger under to grader for at undgå kritiske klimaforandringer. Alle er enige om, at det er bydende nødvendigt. Men der er lang vej derhen, og det kræver en lang række initiativer at nå i mål.

En af de absolut største udfordringer er omstillingen af vores energisystem, som i øjeblikket står for 75 procent af den globale CO2-udledning. Den gode nyhed er, at solceller og vindmøller i dag er blevet så billige, at det er realistisk, at elektricitet og energiformer, der er baseret på elektricitet, kan blive hovedhjørnestenen i fremtidens energiforsyning. Udfordringen er, at der er lang tid til, at dette bliver en realitet.

Selvom vi i EU er længere fremme i omstillingen til vedvarende energi end eksempelvis Asien og Afrika, produceres langt størstedelen af elektriciteten i EU stadig på atomkraft, kul og naturgas. Grønne løsninger som vindmøller og solceller vinder frem overalt i Europa, og der arbejdes på højtryk på at udvikle nye teknologier som Power-to-X.

Det Internationale Energiagentur illustrerede det fint, da de i 2019 på Frederiksberg Rådhus lancerede deres analyse af potentialet for at producere energi fra havvind: Der er et meget stort potentiale – især i Europa – men globalt skal der hvert år de næste 20 år etableres lige så meget havvind, som der er blevet etableret i alle de forudgående år tilsammen.

Derfor skal energiforbruget omlægges til elektricitet, og den del, der ikke kan elektrificeres, skal anvende energiformer, der er baseret på brint lavet på vedvarende elektricitet. EU-Kommissionen har som en del af deres 'European Green Deal' fremlagt en brintstrategi, hvor ambitionen er, at produktionen af bæredygtig brint tredive-dobles over de næste ti år.

Nye lagringsløsninger
Så målet kan ses i horisonten, men der er en lang række udfordringer på vejen derhen. I en ny analyse har vi i konsulenthuset Incentive set på en række af udfordringerne på vejen mod nuludledninger i energisektoren i Europa.

Forsyningssikkerheden i den europæiske elforsyning i dag er baseret på fleksibilitet leveret fra kul- og gasfyrede kraftværker. En konstant adgang til elektricitet er afgørende i et moderne samfund, og det sikres i dag gennem kul og gas, som let lader sig lagre, så vi på alle tider af året og i al slags vejr har adgang til de nødvendige mængder elektricitet.

En af de store udfordringer for den grønne omstilling er, at vind- og solenergi ikke uden videre kan lagres. I Europa er der regelmæssigt perioder, hvor kombinationen af kulde og vindstille vejr skaber mangel på elektricitet. Og i takt med udbygningen med mere sol- og vindkraft vil dette problem blive større.

Der er behov for at udvikle nye lagringsløsninger, og her kan batterier og brint på sigt spille en hovedrolle, men det kræver en stor udbygning af Power-to-X, og det ligger stadig langt ude i fremtiden.

Det Internationale Energiagentur har derfor nok ret, når de forventer, at gasfyrede kraftværker i en periode vil spille en vigtig rolle som backup i elforsyningen. Det er derfor vigtigt, at der er rammebetingelser, der gør dette muligt.

Fremtidens grønne løsninger er ikke klar endnu, men samtidig er en hurtig udfasning af kulkraft et nøgleelement, hvis vi skal reducere CO2-udledningen tilstrækkeligt over de kommende årtier. Ifølge Det Internationale Energiagentur skal emissioner fra kul falde med over 75 procent i 2040, hvis vi skal nå målene i Parisaftalen.

På kort sigt er et skift fra kulfyrede til gasfyrede kraftværker den hurtigste og mest effektive måde for Europa at reducere CO2-udledningerne på. Gasfyrede kraftværker udleder kun halvt så meget CO2 som kul, og med den nuværende høje pris på CO2-kvoter er gas også billigere end kul.

Ikke tid til at vente på grønne løsninger
En anden udfordring er industrien, som tegner sig for cirka en tredjedel af Europas energiforbrug. Skal vi realisere Parisaftalen, beregner Det Internationale Energiagentur, at det industrielle energiforbrug skal reduceres med over 20 procent inden 2040.

De seneste ti år har industriens energiforbrug ligget nogenlunde stabilt, så det vil kræve store forandringer i svært omstillelige industrier som for eksempel stål, kemi og cement.

En fremtidig løsning skal også indtænke risikoen for kulstoflækage. I industrien har fabrikker normalt en lang levetid, og omstilling til grønne produktionsmetoder skal derfor ikke bare være sikker, stabil og attraktiv, men også indtænkes i fabrikkens livscyklus.

På sigt kan en omstilling til el i visse sektorer være en løsning, men hvis der skal ske en hurtig omstilling, er gas en nemmere og mere realistisk løsning, som kan implementeres med hensyntagen til fabrikkens livscyklus og give en umiddelbar reduktion i CO2-udledningen. Det så vi blandt andet for nylig hos Nordic Sugar i Nakskov.

Der er ingen tvivl om, at fremtiden skal være grøn, men vi har ikke tid til at vente på, at de grønne løsninger er tilstrækkeligt udviklede til at kunne dække vores nuværende energibehov. Der skal handles nu, hvis vi skal nå i mål med Parisaftalen.

debat@altinget.dk