Problemet har stået på i årevis: Renseanlæg er stadig i vildrede om medicinrester

LØSNING: Medicinrester og mikroforurening i spildevandet bliver renset forskelligt rundt om i landet. Danmark bør opgradere de centrale rensningsanlæg, mener forsker, mens Danva nu i flere år har presset på for at få en afklaring på området.

Ligger det danske fokus forkert, når vi skal rense vores spildevand for skadelige medicinrester?

Spørger man Hjørring Vandselskab er svaret ja. Selskabet har længe været engageret i debatten, og selskabets produktionschef, Jacob Andersen, mener for eksempel, at de penge - der går til et avanceret lokalt renseanlæg på det nye universitetshospital i Aalborg - kunne være brugt langt mere effektivt.

"Det skal nok blive et godt anlæg, men hvis man skulle have haft den størst mulige gevinst for miljøet og vores fælles sundhed, så skulle man have bygget centralt på Aalborg Øst renseanlæg i stedet for," siger han.

Login