Partnerskab: Folketinget bør vedtage en national strategi for bæredygtig bioøkonomi

Af Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering
Se alle afsendere i indlæg

"For få år siden var ord som pyrolyse og bioraffinering fremmedord og uvirkelige løsninger på landbrugets grønne omstilling. En fjern drøm".

Sådan indleder Regeringen sit udspil til grøn omstilling af landbruget. Bioraffinering er ikke længere en fjern drøm, men en meget tung del af planerne for udvikling af landbruget i en grøn retning.

Det hilser vi i Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering velkomment. Og vi har et godt forslag til, hvordan planerne kan blive realistiske og bæredygtige.

• For det første bør Folketinget vedtage en national strategi for bæredygtig bioøkonomi og bioraffinering, så vi sikrer, at der er helhedstænkning bag de store ambitioner.   
• For det andet bør der afsættes midler til at etablere tre til fem større multifunktionelle bioraffineringsanlæg, så vi undgår for ensidigt fokus på bestemte teknologier og bioressourcer.  
• For det tredje bør der nedsættes konkrete værdikæde-samarbejder, der kan sætte turbo på den del af dansk bioraffinering med mest potentiale i forhold til miljøteknologisk knowhow, beskæftigelse og landbrugets grønne omstilling.  

Regeringen foreslår en fokuseret indsats på bioraffinering af især flerårige afgrøder som græs og vil konkret afsætte 260 millioner kroner til bioraffinering af græs og produktion af protein til dyr og mennesker.

Bioraffinering af græs er et af guldæggene, der både kan hjælpe os til at erstatte import af soja og mindske landbrugets klima- og miljøaftryk.  

Derudover foreslår Regeringen at afsætte 222 millioner kroner til forskning og udvikling af nye teknologier som eksempelvis pyrolyse, der anvender restprodukter fra landbruget som gyllefiber (også kaldet brun biomasse) og halm. Bioraffinering af restprodukter fra landbruget står således meget centralt i udspillets udviklingsspor. Det er positivt.  

Kræver strategisk helhedstænkning 
Der er dog brug for en helhedstænkning i form af en strategi for bæredygtig bioøkonomi for, at de store potentialer realistisk kan indfries og for at undgå, at det hele blot blev til flotte ord eller en fjern drøm.

En strategi er ikke bare et stykke papir – men en plan, der skal sikre, at vi har et grundlag for den fremtidige prioritering af bæredygtig biomasseproduktion og input i Danmark (eksempelvis kløvergræs, roetoppe, pil, kartoffelrester) og vise forskellige scenarier for, hvordan vi skaber en øget biomasseproduktion i de kommende årtier.

Det er også en konkret plan for, hvilken forskning, udvikling og innovation inden for bioøkonomi, der skal prioriteres, for at vi kan høste gevinsterne. Sidst men ikke mindst skal en bioøkonomistrategi også have fokus på en forenkling og opdatering af lovgivning med et fokus på at gøre det let at investere for private og offentlige aktører, der ønsker at gå forrest. 

Vi er et af de få EU-lande uden en strategi for bioøkonomi, og det betyder, at vi sakker bagud og ikke har et skarpt fokus på hvad vi i Danmark bør fokusere på, som samtidig kan sikre størst klima- og miljøeffekt, beskæftigelse og eksport. En kommende klimaplan på landbrug med satsning på bioraffinering kræver omtanke og en helhedstænkning, som i dag mangler.   

Anlæg skaber også grønne jobs 
Der er i udspillet fokus på specifikke typer af bioressourcer og bioraffinering af disse. Faren herved er, at der bliver et ensidigt fokus på bestemte teknologier og bioressourcer.  

Bæredygtig bioraffinering handler om, at forskellige input skal omdannes med de teknologier, der passer bedst til kaskadeudnyttelse (udnytte bioressourcer til højeste formål).  

Bioraffinering skal tænkes bredere. I udspillet er fokus på to typer biomasse (gylle og græs), men hvad med bioressourcer fra havet (blå biomasse som tang, muslinger), der også viser sig med fordel at kunne indgå i foderet til husdyr, eller hvad med næringsstoffer i spildevandet, industrielle sidestrømme, kartoffelresterne, husholdningsaffaldet?

Alt sammen bioressourcer, som bør udnyttes, så næringsstofferne kan komme tilbage i kredsløb. I fremtiden bliver kulstof en mangelvare, når vi er fossilfrie og dermed øges behovet for at kunne udnytte bioressourcer optimalt.

Målet er, at intet går til spilde, men i dag er der bioressourcer, der kan anvendes bedre. Derfor foreslår vi i fin sammenhæng med udspillets fokus på bioraffinering, at der afsættes midler til at etablere multifunktionelle bioraffineringsanlæg, som kan omdanne forskellige typer af biomasse til nye produkter med en vifte af teknologier.

Det kan eksempelvis være foder til dyr, ingredienser til fødevarer, biokemikalier.  
Etablering af multifunktionelle bioraffineringsanlæg har også et vigtigt potentiale ift jobskabelse. Der er tendens til, at innovations- og vækstvirksomheder placerer sig i de store byer. Men inden for bioøkonomi og bioraffinering forholder det sig anderledes. 

For det første findes råvare som græs, kløver, halm, havets bioressourcer typisk ude i landet, hvor de bioøkonomiske virksomheder hermed hører hjemme. 

For det andet efterspørger bioøkonomiske virksomheder medarbejdere med korte og mellemlange uddannelser, som i højere grad er bosat uden for de store byer. Det gælder for eksempel medarbejdere inden for landbrug, bygge og anlæg, service og industri. 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for 3F beregnet, at etablering af to større bioraffineringsanlæg i Danmark vil skabe et behov for cirka 7000 årsværk, foruden de efterfølgende permanente jobs med driften af anlæggene.  

Nedsæt konkrete værdikæde-samarbejder 
En god konkret måde at komme videre i arbejdet med dansk bioøkonomi er at nedsætte konkrete samarbejder om de værdikæder, der er mest potentiale i.

Det vil konkret sige, at der laves en vurdering af hvilke værdikæder, der matcher tilgængelige bæredygtige bioressourcer, danske teknologiske kompetencer og med blik for eksport og beskæftigelsespotentiale.

På disse værdikæder nedsættes samarbejder, der dækker hele værdikæden fra produktion af bioressourcer til omdannelse og aftagervirksomheder.  

Der er brug for, at værdikæde-samarbejder bliver sat i gang som en del af en helhedstænkning på området, hvor vi går fra at analysere, lave rapporter og snakke – til at komme i gang med det konkrete arbejde med at gøre danske bioøkonomi til en bæredygtig og klimavenlig praksis.  

debat@altinget.dk