Odense Kommunes omdiskuterede salg af Fjernvarme Fyn går i vasken

AFLYST: Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) afblæser det længe ventede salg af landets tredjestørste fjernvarmeselskab efter tvivl fra Energistyrelsen. Konservative jubler, mens aftalepartierne beskylder advokatfirma for mangelfuld rådgivning.

For anden gang på ti år dropper en socialdemokratisk borgmester i Odense Kommune at sælge Fjernvarme Fyn.

Salget til Energi Fyn for 900 millioner kroner var ellers blevet godkendt af Socialdemokratiet, Radikale og SF i september - trods modstand fra begge fløje i byrådet.

Men borgmesteren fik kolde fødder, efter en udtalelse fra Energistyrelsen i mandags slog fast, at salget muligvis kunne være ulovligt, hvis ikke Fjernvarme Fyns varmekunder først fik mulighed for at købe rørene.

Login