Nyhedsoverblik: Nyt pilotprojekt skal genanvende plastikposer til nedløbsrør

OVERBLIK: Nyt projekt undersøger mulighederne for genanvendelse af blød plast i ny plastråvare / Landbrug & Fødevarer: Vækst- og beskæftigelsespotentiale i ressourcestrategien.

Amager Ressourcecenter har som en del af et EUDP-støttet projekt, der undersøger REnescience-teknologien, bedt Teknologisk Institut om at undersøge mulighederne for at fremstille en ny plastråvare af plastikposer og folie fra husholdningsaffald.

Plastråvaren forventes at kunne udnyttes til at støbe nedløbsrør og som belægning på indersiden af skraldespande.

"Råvaren har fornuftige mekaniske egenskaber, og når vi taler om potentialet for anvendelser, så skal vi først og fremmest rette blikket mod lavteknologiske anvendelser udendørs," siger Martin Brorholt Sørensen, plastteknologisk konsulent fra Teknologisk Institut, på instituttets hjemmeside.

Login