Nordsølande vil øge sikkerheden på havbunden: ”Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor hurtigt man kan lamme Europa”

OOSTENDE: Lederne fra ni europæiske lande med store vindambitioner forpligter sig nu til at øge sikkerheden omkring de mange søkabler, rørledninger og vindmølleparker, der allerede nu og i endnu højere grad i fremtiden kommer til at ligge i deres farvande i Nordsøen og Atlanterhavet.

Det øgede fokus skal ses i lyset af sidste års sprængninger af Nord Stream-gasrørledningerne i Østersøen tæt på Bornholm. Oveni kommer, at nordiske tv-stationer i fællesskab i sidste uge afdækkede, hvordan russiske forskningsskibe med heftigt overvågningsudstyr ombord er blevet observeret i færd med det, der ligner en kortlægning af den følsomme infrastruktur ud for flere af landenes kyster.

Statsminister Mette Frederiksen (S) tager truslen alvorligt.

”Det, vi traditionelt har tænkt som teknisk infrastruktur, det er nu også sikkerhedspolitik. For der skal ikke så megen fantasi til for at forestille sig, hvor hurtigt man kan lamme Europa, og hvor hurtigt man kan lamme også det danske samfund,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) mandag efter topmødet i den belgiske havneby Oostende.

Her skrev delegationer fra Danmark, Belgien, Holland, Tyskland, Norge, Storbritannien, Irland, Frankrig og Luxembourg under på, at de vil øge sikkerheden omkring installationerne i området, der skal levere vindkraft nok til at dække elforbruget hos over 300 millioner europæiske husholdninger i 2050.

”Vi vil tage alle relevante og passende skridt for at sikre vores kritiske infrastruktur i nordsøområderne for at beskytte vores fælles interesser, overholde international lov og reagere effektivt på de voksende traditionelle og hybride trusler. Vi vil samarbejde om at øge sikkerheden for offshore- og undervandsinfrastruktur inden for Nato og EU,” skriver lederne i deres fælles erklæring.

{{toplink}}

Sårbar over for spionage og sabotage

Mødets vært, den belgiske premierminister, Alexander De Croo, konstaterede nøgternt, at videnskabelig forskning lod til at være ”et relativt bredt koncept i Nordsøen” at dømme efter den aktivitet, som russiske skibe har haft også i belgisk farvand. Han pointerede også, at netop den slags infrastruktur, som nu skal udbygges massivt i Nordsøen, vil være sårbar over for både spionage og sabotage.

Derfor bør sikkerheden tænkes ind i de nye installationer, der er planlagt for de kommende år, lød det fra den belgiske leder.

”De nye investeringer, som vi foretager i vind, i kabler og i rørledninger, skal gøres sikre allerede i designfasen. Det var ikke noget, der var en prioritet for 15 år siden. Det er ret klart, at det vil være en prioritet i de kommende år,” sagde De Croo.

Mødet i Oostende er en opfølger på det vindtopmøde, som den danske statsminister afholdt sidste år i Esbjerg. Dengang var det dog kun Danmark, Holland, Belgien og Tyskland, der stillede sig frem med deres nordsøiske vindambitioner om at bygge 10.000 møller i området.

Den udvidede kreds af lande bekræftede mandag deres fælles ambitioner om at mangedoble mængden af vindkraft i område til at levere minimum 120 gigawatt i 2030 og 300 gigawatt i 2050. Samtidig er ambitionen, at landene skal kobles sammen gennem nye net og gennem de såkaldte energiøer, som både Belgien og Danmark planlægger at opføre.

Samarbejde mellem EU og Nato

De øgede forbindelser fører dog også til en større sårbarhed. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, gjorde ved mødet klart, at sikkerheden på havbunden har hendes store bevågenhed.

”Vi har fulgt situationen meget tæt, fordi vi ved, at vores kritiske infrastruktur er truet,” sagde von der Leyen.

Hun henviser til det arbejde, som hun allerede har sat i gang i kølvandet på Nord Stream-eksplosionerne i september sidste år, og peger på, at der lige er blevet gennemført en række såkaldte stresstests for at vurdere sårbarheden af kritisk infrastruktur i Unionen.

{{toplink}}

Samtidig peger hun på et nyt samarbejde mellem EU og forsvarsalliancen Nato om den slags såkaldte hybride trusler. De første resultater vil blive fremlagt ved det Nato-topmøde, som finder sted i Vilnius i juli.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, har også haft fat i forsvarsalliancen.

”Den tyske forbundskansler og jeg har taget initativ til, at Nato også skal bistå landene og samarbejde med industrien, så vi får en god beskyttelse,” siger Støre.

Han medgiver, at det først og fremmest er op til landene selv at passe på deres energiinfrastruktur.

”Men en klog nation vil jo søge samarbejde med allierede og partnere for at finde det bedste samarbejde. Vi har nu på den norske sokkel 90 platforme, og de seneste måneder har søværnet fra Norge, Danmark, Holland, Tyskland, Frankrig og Storbritannien sejlet i Nordsøen for at vise, at vi passer godt på dem,” siger han.

En del af forsvarsforlig?

Ifølge den danske statsminister viser det nye trusselsbillede, hvad det er for en udfordring, regeringen står overfor, når den lige nu forhandler forsvarsforlig.

”Fordi de trusler, der måtte være, både mod Danmark og mod vores forsvarsalliance, Nato, har mange flere facetter i sig end tidligere,” siger Mette Frederiksen og peger også på cyberkriminalitet, desinformation og skrøbelige forsyningskæder.

Hun afviser dog, at det ”én til én” vil betyde, at beskyttelse af de danske installationer på havbunden kommer til at blive en del af et kommende forsvarsforlig.

 ”Det er egentlig mere for at understrege, hvor komplekst det er,” siger hun.

rikke@altinget.dk