Konservative: Vi taler en masse om CCS, men det er endnu ikke lovligt

Af Mona Juul (K)
Klima- og erhvervsordfører

Ni millioner tons CO2, der bliver indfanget i skorstene på forbrændingsanlæg og i den tunge industri og sejlet ud i Nordsøen og injiceret i udtjente oliefelter. Mere end 3.000 grønne job. Løsningen på op til 40 procent af reduktionerne i 2030. Lagring af store mængder CO2 fra vores nabolande til gavn for klimaet.

Ovenstående lyder besnærende, men er det realistisk? Er det muligt, at vi i Danmark kan tage et kvantespring ved at udrulle fangst og lagring af CO2 (Carbon Capture and Storage)?

Svaret er ja. Den danske undergrund er nemlig ualmindeligt velegnet til at opbevare CO2. Faktisk skønner GEUS, at den danske undergrund vil kunne gemme, hvad der svarer til flere hundrede års danske udledninger. Tyskland alene skønnes at skulle lagre 73 millioner tons CO2 i 2050, og nabolande som Sverige og Polen har ikke de samme undergrundsforhold, der gør lagring muligt som i Danmark.

Så der er et kæmpe potentiale. Men hvorfor skal man så gemme det? Kunne man ikke bare lade være med at udlede så meget?

Unik mulighed for CSS i tomme oliefelter

Den seneste rapport fra IPCC, der giver status for den globale klimatilstand, giver svaret: Der er al for meget CO2 i atmosfæren, så det er helt nødvendigt, at vi - ud over naturligvis at reducere udledningerne markant - også tager CO2 ”ud af ligningen”, hvis vi skal kunne møde målene i Paris-aftalen. Og her kommer fangst og lagring (CCS) ind i billedet.

Fangst af CO2, hvor man tager CO2 ud af røggassen på eksempelvis forbrændingsanlæg, er en kendt og afprøvet teknologi. Og man har injiceret CO2 i oliefelter med henblik på at få mere olie op rundt omkring i verden de sidste 40 år. Det nye er, at man nu skal sætte de to ting sammen ved at fange og lagre store mængder CO2 i jorden alene med et klimamæssigt formål.

Vi har været i den heldige situation i Danmark, at vi har haft olieproduktion. Det har givet rigtig mange penge i statskassen og sørget for mange job, især i Esbjergområdet. Men en del af oliefelterne er nu ved at løbe tør. Det giver en unik mulighed for at genbruge offshore-installationerne og de underliggende reservoirer til at lagre CO2, som er velegnede til formålet.

Og fordi vi har den store viden om undergrunden og de helt rigtige kompetencer på plads (det er nemlig den samme smed, maler og elektriker, der i dag er beskæftiget med olieproduktion, der vil skulle bruges i forbindelse med lagring af CO2), vil vi meget hurtigt kunne få gang i CCS i Danmark. Det kræver dog en masse politiske beslutninger for at skabe de nødvendige finansielle og økonomiske rammer.

Aftaler er ikke kommet i gang

Men der er faktisk allerede truffet nogle vigtige beslutninger. I forbindelse med klimaaftalen for energi og industri og så videre, aftalte partierne bag at afsætte 16 milliarder kroner til en markedsbaseret pulje, der fra 2024 skal sikre fangst og lagring af 0,4 millioner tons CO2 årligt og fra 2030 0,9 millioner tons årligt.

I forbindelse med Nordsøaftalen i december 2020 blev der afsat en pulje på 200 millioner kroner til et pilotprojekt, der i 2022 skal demonstrere sikker lagring af CO2 i udtjente oliefelter i Nordsøen. Og i juni 2021 blev der indgået aftale om første del af en dansk strategi for CCS. Og så skulle man jo tro, at alt var godt.

Men man er desværre ikke kommet i gang med at udmønte de aftaler, selv om der nu er gået 14 måneder, fra klimaaftalen blev indgået i juni 2020. Det betyder, at det faktisk endnu ikke er gjort lovligt at injicere CO2 i undergrunden i forbindelse med det pilotprojekt, som vi gerne så gennemført i 2022, at egentlig lagring endnu ikke er gjort lovligt, og at Klima- og Energiministeriet først forventer at kunne udstede licenser til lagring i slutningen af 2022.

Usikkerhed kan forhindre initiativer

Samtidig forventer man, at selskaberne skal gå i gang med at planlægge pilotprojekter til en halv milliard, som de endnu ikke ved, hvornår bliver lovligt, eller om de i øvrigt overhovedet får en licens til lagring det pågældende sted efterfølgende.

Men naturligvis går ingen selskaber i gang med investeringsbeslutninger i milliardklassen, hvis der hersker usikkerhed om den regulatoriske eller finansielle ramme. Og hvor er det uheldigt, når selskaberne ellers gerne vil, men nu blot sidder og venter på, at vi får truffet de rigtige beslutninger og sat tingene i gang.

Usikkerhed i forhold til tilgængelig dansk transport og især lagringskapacitet kan i sagens natur afholde de større udledere i Danmark fra at igangsætte fangst af CO2 eller tvinge dem til alene at kunne vælge udenlandske leverandører af transport og lagring, hvis der ikke er etableret lagringsfaciliteter eller bygget de - for transporten af den indfangede CO2 - nødvendige CO2-skibe.

Når man tager i betragtning, at det eksempelvis tager 28-32 måneder at bygge et skib, kan man nok godt regne ud, at det mere end haster, hvis vi skal have mulighed for fangst og lagring i Danmark i 2025 i overensstemmelse med de politiske aftaler, der er indgået.

Lad os sætte handling bag ordene

For det går rigtig stærkt i nogle af de andre lande i Europa. Storbritannien har netop udstedt sin fjerde lagringslicens, og Norge har udbudt to nye lagringslicenser, der forventes tildelt inden jul. Så er det ærgerligt, at vi i Danmark først mener, at vi kan gøre noget tilsvarende om et år. Det må ærligt talt kunne gøres bedre!

Vi er nødt til at gøre det hurtigere og samtidig give de rigtige rammevilkår for selskaberne, hvis vi vil have indfriet det kæmpe potentiale for CCS i Danmark, sikret reduktioner og skabt mange grønne job.

Kort efter efterårsferien genoptages forhandlingerne om CCS-strategien. Her er det i mine øjne helt afgørende, at der bliver indgået en aftale, der helt anderledes konkret sikrer de nødvendige regulatoriske og finansielle rammer, der gør fangst og lagring i Danmark til en realitet allerede i 2025.

Derfor skal der her lyde en opfordring til mine ordførerkollegaer om, at vi nu sammen får sat handling bag ordene og får lavet en god og bred aftale, der sikrer de nødvendige rammevilkår til gavn for klimaet og Danmark.

Vi har nu chancen for at vise, at den grønne omstilling ikke er ensbetydende med afvikling, men tværtimod kan være udvikling, job og velstand. Den chance må vi ikke forpasse.

debat@altinget.dk