Minister vil lytte til Danva

SKAT: Vandsektorens virksomheder værdisættes for lavt og får dermed ikke nok ud af de penge, som politikerne har givet dem, mener vandsektorens organisation Danva. Skatteministeren vil nu drøfte sagen med organisationen.

Vandforsyningssektoren fik en "dåbsgave" på 218 mia. kr. af politikerne tilbage i 2010, men de penge får sektoren ikke det fulde udbytte af, påpeger vandsektorens organisation Danva i en henvendelse til folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Nu har skatteminister Karsten Lauritzen (V) imidlertid meddelt, at han vil lytte til organisationens bekymringer i forhold til beskatningen af den danske vandsektor.

I foråret blev den daværende regering og Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative, SF og Enhedslisten enige om en ny regulering af vandsektoren, og i den forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle analysere de danske vandselskabers skatteforhold.

Resultaterne ventes klar i slutningen af året, og det er i de efterfølgende drøftelser af selskabernes skatteforhold, at ministeren nu har åbnet døren for Danva.

Login