Minister tordner mod rød blok: I sår tvivl om energiaftalen

USIKKERHED: Fire partier vil ikke stemme for lovforslaget fra energiaftalen om at ophæve kommunernes ret til nye forbrugerbindinger. Sådan kan man ikke lave forlig, lyder det fra energiministeren. De oprørske partier får opbakning fra fjernvarmen.

”Leger I med ilden, eller hvad er det, der foregår?”

Sådan lød det fra en tydeligt irriteret energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), da han højst utraditionelt tog ordet under Folketingets andenbehandling af lovforslaget om at ophæve kommunernes mulighed for at pålægge forbrugerne den kollektive varmeforsyning.

Normalt er andenbehandlingen en kort koreograferet seance, hvor Folketingets formand meddeler, at forslaget sendes videre til tredjebehandling og dermed afstemning. Men sådan blev det ikke denne gang.

Login