Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

INTERVIEW: Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

”Allerede da jeg skrev speciale i 3. g om bæredygtighed efter Rio-konferencen, var der to skoler inden for miljøbevægelsen: grædekonerne og vækstoptimisterne,” fortæller Bjarke Ingels.

”Grædekonerne sagde, der er grænser for vækst, jorden har ikke ressourcer til, at hele befolkningen får adgang til samme velstand, og derfor er vi er nødt til at gå baglæns.

På den anden side var der vækstoptimisterne, som mente, at vejen frem er innovation og teknologi, og øget velstand og øget vækst, der kan give os råd til at tage hånd om miljøproblemer på en anden måde.”

Login