“Man afskaffer heller ikke kræftbehandlinger, selv om de kun gavner få patienter”

En unik udsigt samt ugeneret adgang til Thisted Bredning skal lokke 150 boligejere til at opføre drømmehuset ved Limfjorden. Det er målet med den ansøgning, som Thisted Kommune har sendt til Naturstyrelsen, hvor de ønsker at gøre brug af de lempede regler for planlægning i kystnærhedszonerne, som trådte i kraft i september sidste år.

“Forventningen i byrådet ved at lave den nye udstykning er, at vi kan lokke nogle af de mange pendlere, der hver dag tager turen til Thisted for at arbejde, til at slå sig ned i kommunen,” fortæller planchef i Thisted Jens Bach.

Planen for det nye boligområde var oprindelig med i det forslag til kommuneplanen, som blev vedtaget sidste sommer. Her måtte det dog tages ud, fordi det med en beliggenhed kun 300-400 meter fra kysten stred imod gældende lovgivning.

“Det er et specielt terræn, som er hævet 30-35 over havet, og hvor der er udsyn til havet. Den type udstykning har vi ikke mulighed for lave andre steder i Thisted,” forklarer Jens Bach om strækningen, der går fra Hotel Limfjorden til Silstrup.

Hvor det ifølge den lempede lovgivning hele tiden har været op til Naturstyrelsen at vurdere, om de enkelte kystprojekter kunne godkendes, er planchef Jens Bach nu usikker på, hvilken betydning miljøminister Ida Aukens udmelding om tilbagerulning af planlovsændringerne vil få for bedømmelsen af projektet.

“Men det er klart, at hvis ministeren er indstillet på at lave loven om, så kræver det nok ikke så lang sagsbehandlingstid,” siger han og tilføjer, at Thisted Kommune ikke har beslægtede projekter i støbeskeen.

Projektansøgningen fra Thisted er i øvrigt kun én ud af seks, som indtil videre er havnet på byplanlægger i Naturstyrelsen Rasmus Haastrups bord. Planlæggeren ønsker ikke at opremse de øvrige projekters karakter, men nævner, at der fra Ærø er kommet ønsker om blandt andet skovrejsning og placering af vindmøller.

“Temamæssigt spænder projekterne rimelig bredt, men det er naturligvis et ret begrænset felt at kigge på,” forklarer han og tilføjer, at der udover de seks ansøgninger har været en stribe forespørgsler, som han ikke har tal på.

Rasmus Haastrup var som embedsmand med til at udforme lovteksten på baggrund af blandt andet samtaler med kommunerne. Hans indtryk var her, at interessen fra kommunal side var stor. Desuden var der en høj omgørelsesprocent i den type sager, som pegede i retning af et behov for ændret lovgivning.

“Det lave ansøgertal skyldes flere faktorer. Kommunerne kan selv vælge, om de ansøger efter de lempede bestemmelser for kystnærhedszonerne, eller om de planlægger efter de almindelige bestemmelser som hidtil. Derudover er arbejdet med kommuneplanstrategierne først lige gjort færdigt, så mange er slet ikke nået dertil endnu,” mener han.

Hos KL har konsulent Marie Louise Madsen også bemærket det lave ansøgertal.

“Mit indtryk er, at kommunerne har holdt igen med den type projekter, fordi oppositionen lige fra begyndelsen har sagt, at den ville rulle ændringerne tilbage, så lovgivningen på den måde har fungeret på lånt tid,” vurderer hun og tilføjer, at den varslede tilbagerulning sandsynligvis i de omfattede kommuner vil afføde en forventning om, at der kommer noget andet til erstatning.

Det er dog ikke hendes indtryk, at miljøministerens udtalelser har fremkaldt større ramaskrig i kommunerne. Lovændringen var da heller ubetinget til kommunernes bedste, fremgår det af det høringssvar, som KL sidste sommer indgav.

“KL vurderer det som positivt, at miljøministeren er villig til at løsne og smidiggøre dele af den meget stramme planlægningsmæssige regulering i yderområderne og i højere grad lade det være op til kommunerne selv at afgøre, hvad det planlægningsmæssigt er mest hensigtsmæssigt et bestemt sted. Det er dog beklageligt, at dette princip ikke i fuld udstrækning gør sig gældende, når det kommer til det nye initiativ i forhold til boliger og erhverv i landzonen og planlægning i kystnærhedszonen. Her forstår KL det modsat sådan, at kommunerne til en vis grad mister planlægningsmæssig indflydelse og mulighed for selv at styre den lokale udvikling,” skrev KL.

Mens KL er delt i spørgsmålet, er der hos landdistriktsordfører i Venstre, Birgitte Josefsen, ikke megen tvivl at spore.

“Miljøministerens kendskab til Danmark er ret begrænset. Hendes udtal elser bærer præg af, at hun har sin gang på stenbroen i København, og ikke ved en dyt om, hvad der foregår i Nykøbing Mors,” siger hun og fortsætter:

“Vi lavede ændringerne for at rette op på skævhederne og hjælpe udkantsområderne med at skabe vækst. Når miljøministeren så nu vil fratage kommunerne de muligheder, står det i skærende kontrast til regeringens oprettelse af et nyt landdistriksministerium. Hvilken nytte har det, når alle andre resortområder samtidig begrænser kommunernes handlefrihed,” spørger Birgitte Josefsen.

Hun peger på, at lovlempelsen allerede har båret frugt i Mariagerfjord Kommune, hvor hun selv kommer fra.

"Her blev der mulighed for at lave udstykning og lave jordbrugsparceller i et landsbyområde. Det har været med til at sikre en skole og en dagligvarebutik i området, så man ikke får en afvikling, men en styrkelse af hele området," siger hun.

Landdistriksordføreren mener ikke, at det lave ansøgertal på eksempelvis kystnærhedszoneområdet fortæller, at kommunerne alligevel ikke var interesserede i lovændringen.

“Det er jeg ikke så overrasket over. Jeg vil omvendt vende bevisbyrden om og spørge, at hvis ansøgningsniveauet ikke er større, hvorfor så tage den væk fra de få kommuner, der rent faktisk gør brug af den.”

Men kunne også spørge, om der er ræson i at bevare en lempelse, som flere vurderer til skade for naturen, og som der tilsyneladende ikke er den efterspørgsel til?

“Det svarer jo til, at man går ind og afskaffer muligheden for, at patienter kan få særlige kræftbehandlinger, fordi de kun er til gavn for en smal gruppe mennesker,” svarer ordføreren og tilføjer:

“Jeg kan ikke forstå, hvor alt skal være så ridigt og restriktivt, at intet i dette land kan ske.”

Miljøminister Ida Auken kan ifølge ministeriets presseafdeling ikke sige mere, end hvad der kom frem på sidste uges samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer, hvor Altinget også var til stede.

"Vi ser på, hvad man kan bevare, og hvad man bør rulle tilbage. Vi overvejer også at lave et grønt serviceeftersyn af planloven, hvor vi netop kan se på, om der er nogen rigide regler, som bare hæmmer udviklingen. Det er en diskussion, der kræver tid og overvejelser," forklarede ministeren og uddybede:

"Man tvang kommunerne til at give tilladelser, hvor de kunne have en interesse i at sige nej, fordi man risikerede at ødelægge noget. Det kan være noget naturværdi eller turistværdi, som kan tiltrække erhverv og beskæftigelse," sagde Ida Auken.