Madrester og småt brændbart skal sikre ressourcestrategiens succes

RESSOURCESTRATEGI: For at nå regeringens målsætning om at genanvende 50 procent af alt affald fra husholdningerne skal indsatsen rettes mod madaffald og småt brændbart. Det viser beregninger fra Miljøstyrelsen og affaldsselskab.

Ifølge Miljøstyrelsen genanvender man i dag cirka 22 procent af det samlede husholdningsaffald, og flere undersøgelser peger på, at potentialerne i borgernes skraldespande primært ligger i madaffaldet.

Nærmere bestemt skal halvdelen af de 28 procent, der yderligere skal genanvendes for at opnå 2022-målet, komme fra madrester og småt brændbart. Det viser beregninger foretaget af det kommunale affaldsselskab AffaldPlus, som står for affaldssorteringen for 300.000 borgere i seks sjællandske kommuner.

Madaffald er lavthængende frugter
"Sagen er den, at man i vores ejerkommuner næsten allerede har udtømt det potentiale, der ligger i at indsamle det genanvendelige, tørre restaffald," forklarer Henrik Wejdling fra AffaldPlus, som dog peger på, at der i flere kommuner stadig kan indsamles mere papir og for alle kommunernes vedkommende mere plast.

Login