Lilleholt til kommuner: Nye effektiviseringskrav på vej

EFFEKTIVISERING: Regeringen præsenterer i løbet af 2016 en forsyningsstrategi, som skal høste nye økonomiske gevinster. Arbejdet baseres på rapport fra McKinsey.

Efter at det lokale børnekor “Fristedet” havde brugt et kvarter på at synge liv i resterne fra første halvdel af årets kommunaltekniske topmøde gik Lars Christian Lilleholt (V) på scenen.

Aalborg Kongres & Kultur Center var fredag morgen lidt i ni stadig halvtomt. Og mens børnekorets kække anfører brugte fraværet til at drille lokalpolitikerne og embedsfolkene med, at de jo også er kendt for at indtage store alkoholmængder, og at deres halvdøde kroppe havde brug for et skud energi, valgte ministeren en ganske anden strategi til at vinde de kommunaltekniske hjerter.

“Kan man komme til et sted, hvor der er mere energi? Jeg tvivler stærkt på det,” sagde han efter at have rost dem for deres evne til allerede fra morgenstunden at synge og klappe i takt til musikken.

Login