Lilleholt lytter til S og DF: Indkalder til nye biomasse-forhandlinger

LOVÆNDRING: Regeringens justerede forslag til udfasning af tilskud til el fra biomasse er ikke godt nok, mener S og DF. Det fremgik af den første lovbehandling af energiaftalen, som Enhedslisten allerede mente var forældet, mens Radikale efterlyste en ny samlet varmevision.

Det overordnede mål er der fortsat enighed om, men hvordan overgangen dertil skal se ud, skal tilbage til forhandlingsbordet.

Nogenlunde sådan kan førstebehandlingen af udfasningen af pristillæg til elektricitet produceret fra afbrænding af biomasse opsummeres. Det er det første lovforslag afledt af energiaftalen fra juni.

Forud for førstebehandlingen i fredags havde energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) ellers forsøgt at justere lovforslaget efter hug i høringssvar og medier fra de ramte kraftvarmeværker. Så de værker, der har lavet investeringer i biomasse inden for de seneste år, får mulighed for at forlænge støtteperioden.

Login