Kronik: Danske Vandværker efterlyser gode politiske løsninger

KRONIK: Regeringens forsyningsstrategi anbefaler mere statslig styring med de danske vandværker, men dermed flyttes styringen over til embedsmænd bag skriveborde fjernt fra de håndgribelige problemer i vandværksverdenen, skriver Allan Weirup fra Danske Vandværker. 

Af Allan Weirup
Direktør i Danske Vandværker

I 2009 kom loven om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
Loven er lavet for at sikre en høj sundheds- og miljømæssig kvalitet for danskernes vand- og spildevandsforsyning.
Derudover skal loven også sørge for en effektiv drift, som er gennemsigtig for forbrugerne.
I 2016 udarbejdede McKinsey, på opfordring af regeringen, en rapport, der fremlægger en række anbefalinger til, hvordan vand- og spildevandsforsyningen kan effektiviseres.
Og på basis af den rapport udkom så regeringens forsyningsstrategi.

Mere statslig styring og bekymrende anbefalinger
En af anbefalingerne i strategien lyder på, at der skal gøres plads til udbyttebetaling på de enkelte vandværker, og at en øget konkurrence vil kunne sænke priserne på vand i Danmark.
Det har affødt debat om, hvorvidt lovgivningen skal gøre det muligt at privatisere – eller kommercialisere – vandforsyningerne.
Den nuværende lovgivning i drikkevandssektoren har generelt store administrative konsekvenser for vandværkerne. Regeringens forsyningsstrategi gør ikke de administrative elementer enklere, da den lægger op til endnu mere statslig styring. Vandværkerne oplever, at styringen flyttes fra fagfolk, som er tæt på problemerne, over til embedsmænd bag skriveborde fjernt fra de håndgribelige problemer i vandværksverdenen.

Login