Kommunerne vil hjælpe staten med vandplaner
DEBAT: Indsatsen for vandmiljøet behøver ikke at gå i stå, mener Flemming Lebeth Sørensen fra KTC. Han understreger, at kommunerne er klar i startboksen.
Af Flemming Lehbert Sørensen
Formand for KTC's faggruppe for Natur og overfladevand
Nyheden om, at Natur- og Miljøklagenævnet har erklæret vandplanerne for ugyldige, har skabt stor og hektisk aktivitet, for hvad i alverden skal der nu ske? I forskellige overskrifter er der brugt ord som "kaos", og "uoverskuelig".
Der er nu ikke grund til at gå fuldstændig i baglås, fordi Natur- og Miljøklagenævnet har erklæret vandplanerne ugyldige. Det er formelt en ret stor udfordring at få processen omkring planerne på sporet igen. I kommunerne er de kommunale handleplaner netop nu på vej gennem det politiske system til godkendelse. Det forsinkes selvfølgelig, og hvis hele processen skal gå om, kan det virke lettere uoverskueligt at nå indsatsen, hvis igangsætningen forsinkes meget. Den indsats, der nu er sendt til hjørne, er fagligt set ganske relevant, og vi vil i KTC-NOV (faggruppen for natur og overfladevand) blive meget overraskede, hvis der ændres radikalt på indsatsen i forbindelse med ny høring m.v.
Projekter uden konflikter
Naturklagenævnets afgørelse behøver som nævnt ikke at sætte alt i stå. Der er dele af indsatsen, som ikke behøver at blive væsentlig forsinket. De projekter, som vedrører fjernelse af spærringer i vandløb, stemmeværker ved dambrug og rørlagte vandløbsstrækninger er projekter, som vi i kommunerne løbende laver og har lavet.
Der er typisk ikke konflikter med lodsejere, hvis projekterne laves med fornuftig kompensation, og altså på den baggrund helt frivilligt. Det kan altså være svært at se, hvorfor vi ikke skulle gå i gang med de projekter, som, vi mener, kan gennemføres. Lodsejere vil opleve projektforløb fuldstændig som de projekter, vi løbende laver i dag. Projekter, som løber ind i problemer, kan jo skrinlægges, til der kommer krav om, at de gennemføres, når statens vandplaner bliver gyldige.
Det er sådan set nærliggende at fortsætte med dele af indsatsen. Arbejdet med vådområder og P-ådale er jo dele af vandrammeindsatsen, som allerede nu kører adskilt fra den statslige og kommunale vandplanlægning. I kommunerne er vi i fuld gang med planlægningen og gennemførelsen af vådområdeindsatsen. Vi har vi godt fat i denne del af indsatsen.
Klar i startboksen
Vi er altså klar til at hjælpe staten med de oplagte projekter. Projektmidlerne skal selvfølgelig være tilgængelige, så vi kan søge om midler til forundersøgelser og projekter. Lodsejere vil opleve, at vi kommer med sammenhængende og velbelyste projektforslag, som det er til at forholde sig til. Vi står klar i startboksen.
De nuværende statslige vandplaner er for specifikke og styrende i forhold til indsatsen, der er i praksis ikke ret meget, kommunalbestyrelsen kan beslutte. I forhold til 2. generation af vandhandleplaner så er det et KTC-ønske, at vi får en mere overordnet rammeplan fra staten, som vi så i kommunerne får ansvaret for at udmønte og sikre den lokale inddragelse omkring. Det er en opgave, vi kan løfte. Vi har i dag god inddragelse omkring kommuneplanlægning, vindmølleplanlægning, spildevandsplaner, vandforsyningsplaner, indsatsplaner for grundvand m.v., og hvis vi får et større ansvar for at udarbejde vandplanerne - meget gerne i tæt samarbejde med Naturstyrelsen, så skal vi nok sikre at alle kommer med omkring bordet.
Det er ikke sikkert, at der kan skabes et helhjertet ejerskab til alle dele af indsatsen hos lodsejere, men inddragelse, dialog og tilbagemeldinger på ønsker, som bliver fremsat, kan vi sikre i kommunerne.
Energirenovering – en gordisk knude?
Byggebranchen spilder tid og penge på andres sjusk
