IT-konsulent: Lokal telepolitik er farlig for digital udvikling

Af John Strand
CEO, Strand Consult

Lige nu arbejder man på at opdatere teleforliget fra 1999. Både kommuner og regioner prøver på at påvirke den politiske proces for at få mere indflydelse på landets telepolitik.

Problemet er, at en række aktindsigter dokumenterer, at mange af kommunerne og regionerne baserer deres politik på myter og populistiske holdninger, som kommer til at veje tungere i processen end fakta.

Vi frygter, at kommunal og regional indblanding vil få meget negativ indflydelse på teleindustriens evne og vilje til at investere i store dele af landet. Hvem vil investere i områder, hvor kommuner bevidst og systematisk afsporer konkurrencen og favoriserer bestemte udbydere?

Nye tal fra Energistyrelsen viser, hvilket bredbånd danskerne har adgang til på adresseniveau. I praksis har 88 procent af alle danske husstande adgang til bredbånd på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s.

Undersøgelsen viser også, at hele 92 procent af alle danske boliger og virksomheder nu har adgang til højhastighedsbredbånd på minimum 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload. Regeringens mål er, at alle danskere skal kunne få 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s i 2020. I perioden frem til 2020 vil teleindustrien investere cirka 24 milliarder kroner i infrastruktur.

I praksis bor danskerne i et land, hvor teleindustrien hvert år investerer 6 milliarder kroner i ny infrastrukturadgang til noget af verdens bedste bredbånd og mobildækning. Hvis man ser på det danske investeringsniveau, så ligger Danmark i top, og de danske operatører har over en 12-årig periode investeret dobbelt så meget som gennemsnittet i EU.

Ifølge de undersøgelser, som EU, ITU, OECD og andre publicerer, er Danmark et bredbåndssmørhul med mulighed for adgang til godt bredbånd til lave priser. Hvis man ser på Energistyrelsens telestatistik, som kommer to gange om året, så viser den, at på trods af, at danskerne kan købe masser af højhastighedsbredbånd, så er det kun 12,6 procent af de danske husstande med bredbånd, der køber de høje hastigheder.

Fakta er, at den båndbredde, som danskerne er blevet tilbudt gennem mange år, er vokset markant hurtigere end den, som danskerne efterspørger, da betalingsviljen for de højere hastigheder ikke er særlig stor i Danmark.

Dræb myterne, og lav evidensbaseret politik
I Danmark er der brug for at løfte debatten op over ”Vi vil have fiber”, ”Der er dårlig mobildækning”, ”TDC tjener for mange penge”, ”Regulator skal gennem regulering kompensere for vor manglende evne til at få succes”, ”Fiber skal reguleres på samme måde som kobber” og så videre. Strand Consult mener, at der er behov for at aflive mange af de myter, der er om telemarkedet, og som desværre nok vil fylde meget i den proces, der kører i de kommende måneder.

Fakta er, at teleforliget fra 1999 har været en succes, og at Danmark set med internationale øjne har opnået nogle unikke resultater, og det uden at man har brugt skattydernes penge på at subsidiere teleselskaber. Hvis man ser på de historiske kendsgerninger, er det ikke svært at dokumentere, at den politik, man førte år tilbage, har været en succes.

Hvis man ser på den politik, som man har ført de senere år på teleområdet, er det heller ikke svært at dokumentere, at den øgede politiske indblanding, herunder den fra kommuner og regioner, har haft en negativ effekt på investeringerne og innovationen i Danmark. I stedet for at lave lokal og ofte EU-stridig telepolitik, bør politikere på kommunalt og regionsniveau fokusere på at levere de basale velfærdsydelser, de har ansvaret for.

Den energi, som myndighederne har brugt på at fjerne barrierer for at bygge infrastruktur i Danmark, har givet danskerne adgang til noget af verdens bedste mobilinfrastruktur, samtidig med at operatørene har sparet både penge og tid. På det punkt er Danmark kommet langt, men der er stadig kommuner, som gør det svært og dyrt at bygge infrastruktur.

Offentlig indblandning påvirker markedet negativt
Hvert år investerer den danske teleindustri omkring 6 milliarder kroner i infrastruktur – investeringer, som bliver lavet af private virksomheder på et liberaliseret marked. I de senere år er investeringerne faldet, hvilket skyldes tre faktorer: En normalisering på en række områder, den lave indtjening i branchen og den politiske usikkerhed, som gør det mindre attraktivt at investere i Danmark.

Den politiske usikkerhed opstår, når landets kommuner begynder at lave lokal telepolitik, og når de bruger skatteydernes penge på at skævvride konkurrencen. Vi har gennem de senere år dokumenteret, hvordan en række kommuner overtræder meget klare regler, samtidig med at de skævvrider konkurrencen.

De mest berømte af disse sager er det kommunale Østkraft, der brugte 146 millioner kroner ulovligt på teleinfrastruktur, og Ringkøbing-Skjern Kommune, der måtte annullere en kontrakt på 70 millioner kroner, fordi de overtrådte en række regler. Listen over kommunale forbrydere er meget lang, og det er tydeligt, at disse kommunale tiltag har en negativ indflydelse på markedet.

Regeringen har lavet en bredbåndsfond, som teleindustrien ikke har bedt om, og over en periode på fire år har man valgt at give 200 millioner kroner i subsidier til infrastruktur. Det beløb svarer til, hvad teleindustrien investerer på 3 dage. Når man ser på det forarbejde, som myndighederne har lavet forud for beslutningen om at give tilskud til bredbånd, viser aktindsigter vi har lavet, at man fra politisk side ikke har undersøgt eller overvejet, om disse subsidier har en negativ indflydelse på markedet og de private teleinvesteringer.

Strand Consult har fulgt bredbåndsfonden og en række af projekterne, og vi kan konstatere, at for hver krone, der er givet i subsidier til bredbåndsinfrastruktur i 2016/17, er de private investeringer i fysisk infrastruktur faldet med syv til otte kroner. Vi kan se, at i mange af de områder, hvor myndighederne har sagt, at man fremover tilbyder subsidier til bredbånd, stopper de private investeringer, og selskaberne afventer muligheden for at få subsidier til bredbånd.

Et moderne teleforlig kræver fakta på bordet
Hvis man skal modernisere teleforliget, må man løfte barren, forholde sig til fakta og inddrage internationale erfaringer. Vi mener, at der er behov for, at man ser på, hvordan de politiske og regulatoriske tiltag de senere år har påvirket industrien.

Det er også vigtigt at se på, hvordan de forskellige tiltag kommer til at påvirke industriens omkostninger og indtjening. Det skal være attraktivt at investere i Danmark, og statslige, regionale og kommunale tiltag skal ikke skævvride konkurrencen på et liberaliseret telemarked.

Vi frygter, at en modernisering af teleforliget nemt kan udvikle sig til noget, der afsporer industriens vilje til at investere og får store negative konsekvenser for vort samfund. De internationale erfaringer viser, at vi er på vej ned ad den gale vej, når kommuner og regioner laver lokal telepolitik.

Lige nu arbejder man på at opdatere teleforliget fra 1999. Både kommuner og regioner prøver at påvirke den politiske proces for at få mere indflydelse på landets telepolitik. Problemet er, at en række aktindsigter dokumenterer, at mange af kommunerne og regionerne baserer deres politik på myter og populistiske holdninger, som kommer til at veje tungere i processen end fakta.

Vi frygter, at kommunal og regional indblanding vil få en meget negativ indflydelse på teleindustriens evne og vilje til at investere i store dele af landet. Hvem vil investere i områder, hvor kommuner bevidst og systematisk afsporer konkurrencen og favoriserer bestemte udbydere?

debat@altinget.dk