Indflydelse (11)

Få overblik over ugens vigtigste høringer: Ændring af indberetningsbekendtgørelsen / Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. / Ændring af landinspektørloven / Bekendtgørelse om støj for rullende materiel

Ænring af indberetningsbekendtgørelse: Ændringsbekendtgørelsen indfører ubetinget indberetningspligt for ved enhver form for kollision, grundberøring eller grundstødning. I gældende bekendtgørelse er indberetning betinget af fare for forurening m.m. Den ubetingede indberetningspligt svarer til, hvad der var gældende i den nu ophævede § 38 til havmiljøloven.

Oprettet: 05.03.2012, frist: 19.03.1212. Myndighed: Naturstyrelsen

Læs høringsmaterialet

Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Hovedformålet med at udstede en ny husdyrgødningsbekendtgørelse er hensynet til at sikre en korrekt implementering af nitratdirektivet. Herudover er der foretaget en række yderligere ændringer af bekendtgørelsen bl.a. som led i en opdatering af reglerne, så de følger udviklingen på landbrugsområdet.

Oprettet: 05.03.2012, frist: 10.04.2012. Myndighed: Miljøstyrelsen

Læs om høringsmateriale her 

Nye bekendtgørelser som følge af ændringen af landinspektørloven: Efter vedtagelsen af lov nr. 160 af 28. februar 2012, som ændrer dele af lov om landinspektørvirksomhed (landinspektørloven), foreslås der ændringer af i alt 3 bekendtgørelser: Bekendtgørelse om landinspektørselskaber, Bekendtgørelse om Landinspektørnævnet, og Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for landinspektørvirksomhed.

Oprettet: 05.03.2012, frist: 22.03.2012. Myndighed: Kort- og Matrikelstyrelsen

Læs høringsmateriale her 

Høring over gennemførelse af TSI NOI, støj - bekendtgørelse om støj for rullende materiel (køretøjer), der anvendes på det danske jernbanenet: Bekendtgørelsen gennemfører TSI "Rullende materiel - støj". TSI'en omhandler regulering af støj fra konventionelt rullende materiel (køretøjer) i form af godsvogne, lokomotiver, togsæt og personvogne og arbejdskøretøjer.

Bekendtgørelsen udvider TSI'ens anvendelsesområde til at omfatte det samlede danske jernbanenet og ikke kun TEN-nettet (Det transeu-ropæiske jernbanesystem). Dette indebærer, at bekendtgørelsens regler også skal anvendes for nye, opgraderede og fornyede køretøjer, der anvendes udenfor TEN-nettet.

Oprettet: 05.03.2012, frist: 22.03.2012. Myndighed: Trafikstyrelsen

Læs høringsmateriale


Login