Husker vi miljøet, når vi genanvender?

Af Ulla Röttger
Direktør i Amager Ressourcecenter (ARC)

I indsamlede ton. Det er sådan, vi opgør genanvendelsestallene – både herhjemme i Danmark og i udlandet. Hvor mange ton affald indsamler vi til genanvendelse ud af den samlede mængde affald, vi producerer. Når man regner det tal ud, har man virksomhedens/kommunens/landets genanvendelsesprocent.

Det er en nem, enkel og let sammenlignelig måde at danne sig et hurtigt overblik over affaldsindsatsen.

Men er den også relevant? Giver det per definition bedre mening at genbruge tungt affald end let affald?

Der er ingen tvivl om, at det i udgangspunktet er godt for miljøet, at der for tiden er et øget fokus på ressourcerne i affaldet, men i stedet for at tale om mere genanvendelse og genbrug, bør vi tale om smartere og mere intelligent genanvendelse og genbrug.

Mål efter outputtet
Vi kunne for eksempel starte med at kigge på outputtet i stedet for inputtet. I dag definerer vi genanvendelsesprocenten ud fra, hvor meget affald der køres til efterbehandling eller lignende – altså inputtet. Ikke hvor meget der reelt genanvendes og dermed erstatter nye materialer – altså outputtet.

Og vi kunne tage udgangspunkt i miljøet og lave livscyklusanalyser (LCA), der viser, hvilke dele af affaldet der - i et miljøperspektiv – giver mest værdi, der hvor det bliver genanvendt. Hvor er det, vi skal sætte ind?

Det er nogle af de tanker, jeg savner i debatten.

Cirkulær økonomi er på alles læber
De nye buzzwords både nationalt og i EU-sammenhæng er ’Cirkulær økonomi’.

Altså, at vi - i stedet for at tænke lineært, hvor man udvinder råstoffer og anvender dem én gang for at smide dem væk - nu indfører cirkulær økonomi, hvor man reparerer og genbruger affaldets ressourcer.

I sommer fremlagde EU-Kommissionen en pakke, der fokuserer på netop cirkulær økonomi, og hvor målet er, at alle EU-lande i 2030 når en genanvendelsesprocent af husholdningsaffaldet på 70.

Visionen om den cirkulære økonomi er både sympatisk og nødvendig. Spørgsmålet er så, hvordan vi implementerer den. Og her er det vigtigt, at vi lærer af tidligere tiders fejltagelser.

I ressourceudfordringens navn er det fristende at lade sig rive med og hovedløst forfølge udstukne kvantitative målsætninger om indsamling og genanvendelse af affald. Men sporene skræmmer.

Store dele af Velfærdsdanmark er kittet sammen af det skadelige og svært nedbrydelige stof PCB, som i dag er forbudt, men i årtier blev benyttet i stor stil i forbindelse med opførelsen af for eksempel institutioner, hospitaler og lufthavne landet over. I takt med at bygningerne skulle renoveres, blev de nedbrudte materialer indsamlet og benyttet som for eksempel underlægning ved konstruktion af gader og veje.

Og den succes, vi i Danmark havde med at indsamle og genanvende byggeaffald, resulterede i, at store mængder PCB nu – i genanvendelsen navn – ligger spredt ud over og under store dele af infrastrukturen her i landet. Med alt hvad deraf følger af skadevirkninger for miljøet.

Genanvendelse kan påvirke miljøet
I Danmark i dag er der rigtig mange kommuner, der gerne – for at hæve genanvendelsesprocenten - vil have gødning og kompost fra madaffald spredt ud på markerne. Den idé flugter rigtig fint med den cirkulære tankegang. Vi dyrker markerne, spiser afgrøderne og fører næringsstofferne fra resterne tilbage ud på markerne igen. Men når vi fører gødning fra madaffald tilbage til markerne, er der en risiko for – i den cirkulære økonomis navn - at sprede uønskede stoffer i miljøet.

Der findes jo tusindvis af stoffer, som vi slet ikke kender effekterne af. Nanopartikler i spraydåser, kemiske stoffer i cremer, tilsætningsstoffer i fødevarer og mange andre ting, vi slet ikke måler for i dag.

Pointen er, at når vi genanvender materialer, skal vi være meget opmærksomme på, hvad vi efterfølgende gør ved dem. Og vi skal sikre os, at vi ikke uforvarende skader mere, end vi gavner.

Så før det hele går op i genanvendelsesprocenter og cirkulær økonomi, er vi nødt til at udvikle løsninger, der fokuserer på reel genanvendelse og på de farlige stoffer, vi sender i kredsløb – også dem, der ikke vejer mange ton.

debat@altinget.dk