Hollænderne betaler glædeligt for kystbeskyttelse
INTERVIEW: Dr. Ing. Joost Stronkhorst, ekspert i klimatilpasning og kystbeskyttelse, giver i dette interview gode råd til, hvad danskerne kan lære af hollandsk klimatilpasning og kystbeskyttelse.
Historie. Skattekroner. Lovgivning.
Måske ikke det trekløver af ord, der skaber de klareste associationer.
Alligevel er det den nemmeste måde at beskrive modellen for hollandsk klimatilpasning og kystsikring på.
Altinget.dk har interviewet Dr. Joost Stronkhorst fra det hollandske miljøinstitut Deltares for at finde ud af, hvad Danmark kan lære af hollandske erfaringer med klimatilpasning og kystsikring. Hollænderen fortæller om erfaringerne fra et land, der mere end noget andet har trodset naturens gang for at fastholde beboelige områder.
Hvorfor er klimatilpasning og kystbeskyttelse en succeshistorie i Holland?
"En velorganiseret kystbeskyttelse er en nøglefaktor, hvis Holland skal være beboeligt. De fleste hollændere bor under havniveau, og det er en helt anden historie end i Danmark. Det lave havniveau gør, at risikoen for oversvømmelse er større. Historisk set er der altså en lang tradition for kystbeskyttelse i Holland, og det afspejler sig i den teknologi, man har udviklet. Man kan sige, at teknologien er blevet nationalt trademark for Holland. Det er en viden, vi kan eksportere."
Et spørgsmål om historie
Hvilken rolle spiller historien for kystsikringen?
"Engang i 1950'erne var der i Holland en stor storm, der tog omkring 1.800 menneskeliv. Det var en katastrofe. Og politikerne besluttede sig så for at sige: "Aldrig igen". Løsningen blev dengang, at man forkortede kystlinjen ved at forbinde de mange øer med dæmninger. Det reducerede den samlede hollandske kystlinje fra 700 til 300 kilometer."
Men det er ikke kun historiens erfaringer, der ifølge Joost Stronkhorst gør hollandsk kystbeskyttelse til en moralsk overskudsforretning.