Her er perspektiverne i takstmilliarderne
DEBAT: Nye regler skaber mulighed for, at spildevandsselskaberne i 2013 og 2014 kan finansiere kommunale klimatilpasningsløsninger i forbindelse med veje og vandløb i byzoner. Niels Philip Jensen, konsulent i KL, opridser perspektiverne.
Af Niels Philip Jensen
Konsulent, KL
Alt tyder på, at et nyt regelsæt kommer på plads i slutningen af januar, der udmønter den del af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013, der handler om at løfte investeringsniveauet i klimatilpasning, herunder at spildevandsselskaberne kan finansiere klimatilpasningen over taksterne.
De nye regler gælder for kommunale (og private) klimatilpasningsprojekter, dvs. de tilfælde, hvor forsyningen ikke kan være ejer af løsningen. Med reglerne åbnes der op for, at kommunale (og private) projekter vedr. klimatilpasning helt eller delvist kan takstfinansieres i 2013 på grundlag af en vedtagelse i kommunalbestyrelsen. I 2014 og senere kan sådanne projekter helt eller delvist taktfinansieres, når de er optaget i kommunens spildevandsplan. Det gælder selvsagt også, at projekterne kan igangsættes forud for kommunens kommende klimatilpasningsplan.
Derudover gælder, at:
- Det skal dokumenteres, at klimatilpasningsprojektet er billigere/mere effektivt end et traditionelt spildevandsprojekt (kloakering)
- Selskaberne i 2013 og 2014 alene kan yde finansiering for op til 1% af kommunens veje pr år
- Risikokortlægningen fra 2015 skal lægges til grund, dvs. at der kun kan laves projekter, som løser et problem identificeret ved risikokortlægningen
Regler indeholder forskellige finansieringsmodeller for henholdsvis kommunale veje og projekter vedr. vandløb i byzone og projekter vedr. vandløb i landzone og projekter i rekreative områder.
For projekter vedr. kommunale veje og projekter vedr. vandløb i byzone gælder, at de kan takstfinansieres fuldt ud i 2013 og 2014. Fra 2015 er der en kommunal medfinansiering på mindst 25 % i sådanne projekter.
For projekter vedr. vandløb i landzone og projekter i rekreative områder gælder, at de kan finansieres efter et nyt meromkostningsprincip.
I det omfang forsyningerne ikke har nået deres prisloft, kan de selv beslutte at finansiere projekter, når ovennævnte forudsætninger er opfyldt. Forsyninger, som vil bryde prisloftet i 2013 ved etablering af de kommunale projekter, skal søge forsyningssekretariatet om nyt prisloft. Forsyningssekretariatet vil gennemføre en supplerende ansøgningsrunde herom, denne runde forventes i marts 2013.
Den nye finansieringsmodel indebærer, at kommunerne vil skulle afholde anlægsudgiften til en række projekter, som finansieres over taksterne. Modellen medfører, at kommunerne vil kunne lånefinansiere anlægsudgiften. I praksis ændres den kommunale lånebekendtgørelse således, at kommunerne har automatisk låneadgang til de udgifter, som et vand- eller spildevandsselskab yder bidrag til medfinansiering af.
I lånets løbetid betaler vand- eller spildevandsselskabet herefter afdrag til kommunen i årlige rater. Derudover betaler selskabet de tilknyttede driftsudgifter – både i lånets løbetid og efterfølgende. Samlet set kommer det således ikke til at koste det skattefinansierede område noget. Dette fremstår dog ikke helt klart i høringsudkastet, hvilket kan skabe tvivl i nogle kommuner om hvorvidt renteudgifter på lånet dækkes fuldt ud mv.
Anlægsudgifterne vil skulle placeres på hovedkonto 1, og de bliver derfor ikke medregnet i de skattefinansierede anlægsudgifter. Det medfører, at anlægsudgifterne ikke medregnes, når der i økonomiaftalerne aftales finansiering til et givent anlægsniveau. Samtidig vil disse udgifter heller ikke blive medregnet i forhold til et eventuelt anlægsloft (pt. er der udelukkende aftalt et anlægsloft ift. budgettet for 2013) i de kommende år.
Ressourceeffektivitet kræver mere end sortering af affald
