Grøn vækst er et vigtigt fyrtårn
DEBAT: Miljøpolitik fremstilles ofte som en belastning for virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor er det vigtigt med grønne vækstteknologier, som kan fremme Danmarks konkurrenceevne på det område, skriver Kirsten Halsnæs fra DTU.
Af Kirsten Halsnæs
Programleder, DTU Management Engineering
Mandag 22. oktober offentliggjorde Produktivitetskommissionen et debatoplæg som led i udviklingen af en strategi, der skal understøtte, at Danmark ikke sakker bagud i kapløbet med USA og andre økonomier om produktivitetsudvikling. Kommissionens formand skrev samme dag i en kronik i Berlingske Tidende, at dansk økonomi er inde i en vanskelig omstillingsproces, og det handler så om, hvad vi kan få ud af arbejdskraft, kapitalapparat, råstoffer og andre ressourcer.
Som Peter Birch Sørensen sagde: ”Ægte produktivitetsvækst består i at skabe mere værdi med en given indsats af disse ressourcer. Højere produktivitet giver fx mulighed for, at vi kan hæve levestandarden uden at belaste miljøet”.
Her kommer det klart frem, at diskussionen om produktivitet ikke kun handler om Danmarks konkurrenceevne, men også om økonomisk vækst, som jo afhænger af de samme faktorer som produktiviteten.
Hvad gør Danmark rigere?
En meget hyppig debat, som jeg selv og andre økonomer bliver inviteret til at deltage i, handler om, hvorvidt økonomisk vækst er ønskværdig. Spørgsmålet bliver ofte grebet lidt firkantet an, hvor man ikke rigtigt kommer i dybden med, hvad vi egentlig mener med rigdom.
Set fra en miljøsynsvinkel handler det om, hvordan vi undgår, at vækst og dermed anvendelse af produktionsfaktorerne arbejdskraft, kapital og ressourcer skaber negative miljøeffekter på lang eller kort sigt. Det kan populært sagt undgås gennem gulerods- og stokmetoder.
Gulerodsmetoder omfatter regulering, uddannelsesindsats, forskning, markedsskabelse og andet, der kan fremme nye og grønnere produktionsmetoder, mens stokmetoder handler om regulering, der kan gøre det dyrere og mindre attraktivt at producere med uønskede miljøeffekter.
Når man så bagefter beregner den økonomiske gevinst i form af vækst, skal det selvfølgelig være ved hjælp af en grøn målestok for vores samlede økonomi som f.eks. grønne BNP-opgørelser. Her trækker udgifter til forureningsbekæmpelse og lavere miljøkvalitet fra i væksten, da de jo ikke gør os rigere.
Vigtigt med grønne vækstteknologier
Ofte fremstilles miljøpolitik som en belastning for virksomhedernes konkurrenceevne, da andre producenter så måske kan producere med lavere omkostninger. Her overses dog mulighederne for, at vi kan øge vores produktivitet og konkurrenceevne inden for områder, hvor vi har særlige styrkepositioner. Det kan f.eks. være i mere forskningstunge teknologier, hvor miljøkrav nationalt eller på EU-plan har været basis for en særlig teknologiudvikling.
Der er masser af eksempler på sådan teknologiudvikling bl.a. inden for vedvarende energi, energibesparelser, og vandrensningsområdet. Set i en produktivitetssammenhæng er der tale om teknologier, hvor der spares på ikke fornybare ressourcer, og hvor miljøbelastning nedsættes, samtidig med at der er store potentielle eksportmarkeder både i OECD-lande og i hastigt voksende udviklingslande.
Så når talen falder på tab af konkurrenceevne som en barriere for miljøkrav, er det værd at skelne mellem, hvor der er tale om nye danske forretningsmuligheder, og hvor der er tale om krav til stærkt forurenende produktion, hvor det er vigtigt at arbejde for fælles internationale miljøstandarder.
Forhåbentlig vil Produktivitetskommissionen se lidt nærmere på grønne vækstteknologier og også komme med konkrete forslag til, hvordan Danmarks konkurrenceevne på det område kan fremmes. Det handler altså ikke bare om at nedsætte lønningerne og beskytte traditionelle industribrancher mod international konkurrence, som ofte præger mediedebatten om Danmarks produktivitetsudvikling.
Solcelledebatten er kørt af sporet
Kommunerne kan vise vejen i klimaindsatsen
