Forsker: Varmen savner langsigtet planlægning

Af Lotte Thøgersen
Uddannelses- og forskningschef, VIA Engineering 

Danmark har en voksende import af affald fra udlandet som energiressource til produktion af varme og strøm.

En import, der åbenbart er nødvendig, fordi vi herhjemme paradoksalt nok har et politisk mål om sortering og genbrug af affald, men samtidigt har en energisektor, der satser på at anvende affaldet som energikilde.

Det virker selvmodsigende, og indirekte kommer indlægget til at understrege en anden pointe i den danske energiplanlægning.

Kortsigtet satsning på biobrændsel og affald
Omstillingen af vores energisektor til vedvarende og fossilfri energi er ved at nå et punkt, hvor der er brug for et overblik og en langsigtet planlægning af den samlede sektors videre omstilling. For mens omstillingen af elproduktionen ruller fremad, er varmeforsyningen på vej ind i en udvikling, der bedst kan betegnes som samspilsramt.

Problemet opstår, fordi vi i stigende grad producerer el og varme separat.

Tidligere havde vi en yderst energieffektiv samproduktion af el og varme på kraftvarmeværkerne. Men i takt med, at elproduktionen flytter til vedvarende energikilder, forsvinder grundlaget for denne produktion og gør den rene varmeproduktion på disse værker både dyr og ineffektiv.

Ydermere erstatter værkerne kul som brændsel ved at omlægge til biobrændsler eller affald, og det er efter al sandsynlighed en kortsigtet og kostbar omstilling. Biobrændsel er en stærkt begrænset ressource, viser prognoserne, og kan desuden udnyttes langt bedre i f.eks. en fremtidig ethanolproduktion.

Og det er uden tvivl kun et spørgsmål om tid, før affaldsimporten tørrer ind i takt med, at sortering og genanvendelse af affald vinder frem.

Et grundlæggende teknologiskifte
Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning en varmeforsyning baseret på afbrænding af brændbart materiale har en fremtid i varmeforsyningen. Frem for kortsigtede løsninger, vil det så ikke være mere hensigtsmæssigt at fokusere på at fremme et grundlæggende teknologiskifte som det, vi er på vej imod i elproduktionen?

Et sådant grundlæggende teknologiskifte kan bygges op omkring varmelagring. Skyder vi et lager ind som et ekstra led mellem produktion og forbrug, kan vi opnå flere fordele:

Brugen af varmelagre kan fremme effektiviteten i den samlede energisektor. Rigtigt meget af den energi, vi bruger i dag, ender på et eller andet tidspunkt som spildvarme, der blot sendes ud i det fri. Med effektiv lagring kan varme i stedet blive noget, vi kan recirkulere og anvende flere gange.

Lagring baner vejen for solvarme
Varmelagring baner vejen for anvendelse af solvarme i varmeforsyningen. Allerede i dag bruges kombinationen af solvarme og varmelagring af adskillige fjernvarmeværker herhjemme, men potentialet kan udnyttes langt bedre. Ikke mindst fordi modellen er så fleksibel, at den kan skaleres fra forsyning af en enkelt ejendom til store eller mindre fællesanlæg og kan indfases gradvist og i samspil med den nuværende varmeforsyning.

Endvidere vil varmelagring give os muligheden for at planlægge en samlet varmeforsyning efter de lokale muligheder i de forskellige områder af Danmark og indarbejde varmeplanlægningen i såvel energirenoveringen af den eksisterende boligmasse som i nybyggeriet.

Lagring af varme vil kunne bane vejen for brugen af varmepumper, der kan anvende overskudsstrømmen fra vindmøller. Varmepumperne er energimæssigt interessante, fordi de meget effektivt kan hæve temperaturen i den lagrede varme til en højere og mere anvendelig temperatur.

Samlet set kan et andet teknologifokus skabe en ny energieffektivitet på linje med den, vi kender fra kraft/varmeproduktionen, men i en vedvarende, fremtidssikret og CO2-fri version.

debat@altinget.dk