Folk skal vide, om de er i risiko for oversvømmede kældre

Af Stine Bosse
Formand for Danmarks grønne tænketank CONCITO

Også i denne sommer har der været overskrifter om skybrud i aviserne. I år ramte de Odense og det nordlige Aarhus, og sidste år var det København og Bornholm. Der er nok ikke mange danskere, der er i tvivl om, at klimaet ændrer sig, og at regnen er blevet rigeligere og voldsommere, når den kommer. Det kan man mærke, også selv om det langt fra hver gang bliver til vand i kælderen og oversvømmede veje.

Skab overblik
Det er imidlertid lidt bekymrende at se, hvordan et samfund som det danske tackler en ny udfordring som denne. Der er ganske vist nogle kommuner, der er i fuld gang med at lave klimatilpasningsplaner. Københavns kommune har gang i meget ambitiøse planer og har fået gennemført en detaljeret kortlægning af, hvad man efter al sandsynlighed kan forvente af kedelige regnhændelser. De arbejder nu på at få lavet en plan for, hvordan man undgår, at disse hændelser vil give regn i kældrene. Københavns kommune arbejder sammen med mange forskellige rådgivere for at forebygge skaderne og har mange medarbejdere i gang med planlægningen. Men København er også en stor kommune med kompetencer og ressourcer til at klare en så stor ny opgave. Det er ikke alle danske kommuner, der kan det.

Det første man kunne tænke sig er selvfølgeligt at skabe et overblik over, hvad man med en vis sandsynlighed kan vente sig af skybrud og havvandsstigninger i hele Danmark de næste 5-10 år. Det kunne lyde som en meget vanskelig opgave, for det drejer sig om at forudsige noget, der er usikkert og ændrer sig over tid, men hvis Københavns kommune kan gøre det - og der er, så vidt jeg ved, også andre kommuner, der har lavet en sådan kortlægning - så kan det vel også gøres for hele landet.

Mere information til kommuner og den enkelte borger
Så vidt jeg forstår på de CONCITO-medlemmer, der arbejder med klimatilpasning, er alle dele af sådan en kortlægning til stede, og det er "bare" et spørgsmål om at finde ressourcer til at sætte det sammen. Jeg mener, at det er væsentlig viden en sådan kortlægning kan tilvejebringe:

Dels er det selvfølgeligt meget vigtigt, at de kommuner, der har en reel udfordring - og måske ikke lige ressourcerne til at komme i gang - får et ordentligt billede af, hvad udfordringen er, og vejledning i, hvordan de kommer videre, så skader kan forebygges. Det er efter min opfattelse en statslig opgave at give denne information sammen med en relevant vejledning til alle kommuner, så ikke alle 98 skal opfinde den dybe tallerken selv.

Dels er det rimeligt, at den enkelte borger får reel information om, hvor stor risikoen er for, at der kommer vand i kælderen, og ikke mindst en vejledning om, hvad det vil være relevant at gøre for at undgå det.

Hvis vi bare lader tiden gå, er der en fare for, at der fejlinvesteres i løsninger, der måske ikke er de rigtige, eller at der kommer skader fra nye oversvømmelser, som kunne være undgået.

Hvem vil give fuld pris for et hus, der risikerer oversvømmelse?
Hvis Danmark er et foregangsland i grøn omstilling, vil det være rart at se, at man kan koordinere mellem myndigheder og få etableret det samarbejde og de ressourcer, der skal til for at komme i gang med klimatilpasningsplaner på det bedste tekniske grundlag.

Og denne kortlægning er nødvendig, også selvom det kan betyde, at nogle husejere mister noget af deres værdi - for hvem vil give fuld pris for et hus, der risikerer jævnlig oversvømmelse? Dette er en politisk udfordring, der ikke er nem at håndtere - men den forsvinder ikke af at gemme viden bort.

debat@altinget.dk