Flertal ændrer pulje til varmepumper: "Flere kan få tilsagn om tilskud fremadrettet"

Klimaminister Dan Jørgensen vil åbne flere årlige ansøgningsrunder til Bygningspuljen, så flere kan få et tilskud til energirenoveringer eller installation af varmepumper. "Det er en bedre løsning, men den er ikke god nok," lyder det.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) er med et bredt politisk flertal i ryggen nu klar med ændringer af Bygningspuljen, der skal give flere danskere mulighed for at få støtte til klimavenlige renoveringer eller udskiftning af deres gamle olie- eller gasfyr.

Det sker efter overvældende stor interesse fra danskerne i at få del i den 2,3 milliarder kroner store pulje, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

"Det er naturligvis meget positivt, at danskerne har taget så godt imod ordningen. Men det betød desværre også, at mange oplevede at få et afslag. Derfor har vi nu handlet hurtigt og tilpasset puljen, så flere kan få tilsagn om tilskud fremadrettet," siger klimaminister Dan Jørgensen.

Login