Fjernvarme: Mens vi venter på strafudmålingen

Af Kim Mortensen
Direktør i Dansk Fjernvarme

Dommen er fældet. Nu venter vi bare på strafudmålingen. Omtrent sådan føles det, når regeringen, allerede inden den næste analyse af besparelsespotentialet i forsyningssektoren er sat i gang, kan fastslå, at man er sikker på gevinst.

I elsektoren er man netop ved at sætte to streger under analysen af effektiviseringspotentialet. I affaldssektoren har man vurderet, det er muligt at finde 200 mio. kr., i vandsektoren er potentialet 1,3 mia. kr. inden 2020.

Det er kun knap to måneder siden, at regeringen kunne fremlægge den 257 siders analyse af blandt andet effektiviseringspotentialet i fjernvarmesektoren, den såkaldte Ib Larsen-rapport. Rapporten konkluderer, at der er et effektiviseringspotentiale for i alt 500 mio. kr.

Vi anerkender naturligvis, at der altid vil være et effektiviseringspotentiale og er derfor også gået konstruktivt ind i arbejdet med, hvordan dette potentiale kan indfries, om end det ikke bliver nogen let opgave.

Er konklusionen skrevet?
Stor var overraskelsen derfor også, da vi for nyligt blev opmærksomme på, at regeringen allerede er ved at tage tilløb til at finde nye besparelser. Endnu inden vi er kommet i gang med at indfri potentialet fra den kun to måneder gamle og meget omfangsrige rapport.

Endnu mere overraskende var det at høre energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt sige på tv, at han er sikker på, at der er mere at hente allerede inden 2020. Det virker med andre ord, som om at konklusionen for det arbejde, regeringen nu vil igangsætte, allerede er skrevet. Nu skal blot vejen derhen beskrives.

Jeg vil godt advare mod den tilgang til regulering af energi- og forsyningssektoren. Vores medlemmer investerer hvert år mere end 6 mia. kr. i nye kedler, fjernvarmerør og andet, der kan sikre fortsat høj forsyningssikkerhed. Det er investeringer, der typisk har en levetid på 20-50 år.

For det enkelte af de knap 400 fjernvarmeselskaber, vi har i Danmark, er der ikke mange skud i bøssen, når produktionen skal omstilles i en retning med mere grøn og omkostningseffektiv produktion. Investeringer i nye kedler er ikke noget, man har mulighed for at gøre hvert eller hvert andet år.

Det er med andre ord helt afgørende for de enkelte værker og deres bestyrelser, at de har så gennemsigtige investeringsvilkår som muligt.

Mangler politisk handling
Det har de ikke i øjeblikket, hvor hele energi- og forsyningssektoren spejder efter den længe ventede afgiftsanalyse, der skal fungere som springbræt for en afgiftsomlæggelse, der kan understøtte omstillingen til grøn og omkostningseffektiv energi. Fjernvarmesektoren kan ikke vente på store analyser og efterfølgende langtrukken debat.

Vi investerer hver eneste dag, fordi vi er nødt til at udskifte udtjente rør og kedler. Men vi risikerer at investere i teknologi, der blot om føje år ikke er rentable, fordi politikerne som følge af afgiftsomlæggelsen gør udvalgte teknologier urentable.

Jeg skal ikke bagatellisere betydningen af, at vi som sektor får pålagt nye besparelser, for det er allerede i dag en betydelig udfordring, men den samfundsøkonomiske gevinst ved at jagte nye besparelser er peanuts sammenlignet med det beløb, vi risikerer at fejlinvestere, fordi vi ikke har klarhed over fremtidige afgifter.

Min opfordring til regeringen, politikerne på Christiansborg og embedsapparatet er derfor: Se at få færdiggjort den afgiftsanalyse, så vi kan få vished om rammerne for vores investeringer.

Således kan fjernvarmen også fremadrettet være en drivkraft i omlægningen af vores energisystem.

debat@altinget.dk