Finansiering (20)

FINANSIERING: Læs her om de løbende finansieringsmuligheder for teknologisektoren: VTU-Fonden / Støtteprogrammet ESPON / CO2-forbruget ned med EU-støtte / Bæredygtige forretningsidéer

2 mio. puljen 2012 - du kan søge hele året
Nu er det muligt at søge 2 millioner kroners puljen hos VTU-Fonden. Puljen tildeles særligt interessante og innovative projekter, der falder uden for det annoncerede tema i ansøgningsrunden, men vurderes til at have særlig værdi for vandsektoren og være støtteberettiget inden for fondens formål.

Puljen kan søges inden årets udgang, og indtil årets pulje er opbrugt. Der skal være tale om mindre projekter, idet det ansøgte beløb ikke må overstige 500.000 kr.

Læs betingelserne her 

Nu giver EU støtte til, at regioner kan dele viden
Støtteprogrammet ESPON skal nu uddele over 12 millioner kroner til projekter, der skal forske i, hvordan større regioner udvikler - eksempelvis bliver mere bæredygtige, skaber bedre samarbejde, får en sund befolkningsudvikling og lignende.

Fristen for indsendelse af projekter er 13. juni 2012.

Læs mere om ansøgningen her

Virksomheder kan få CO2-forbruget ned med EU-støtte
EU-Kommissionen åbner for en pulje på 14,1 millioner kroner til projekter, der skal hjælpe virksomheder med at sænke udslippet af drivhusgasser. Det er virksomheder, der er underlagt kvotehandelssystemet for CO2-udslip, der kan søge støtten for at få hjælp til at bevare konkurrenceevnen.

Læs mere om ansøgningen her

Nu giver EU 260 millioner kroner til bæredygtige forretningsidéer
Har du udviklet et produkt, en tjeneste eller en teknik, der kan gøre Europa grønnere, og har du brug for støtte til at videreføre projektet - så er Eco-Innovation noget for dig.

Der er deadline for ansøgninger til Eco-Innovation-programmet 6. september 2012 kl. 17.00.

Læs mere om ansøgning her

Login