Energinet forventer Baltic Pipe forsinkes i tre måneder

Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af miljøtilladelsen forsinker Baltic Pipe-projektet i tre måneder, vurderer Energinet. ”En stor del” af den aftalte gas til Polen vil stadig blive leveret fra oktober 2022, lyder det.

Miljøstyrelsen har givet grønt lys til, at Energinet kan genoptage anlægsarbejdet med Baltic Pipe flere steder, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet for en lille måned siden ellers ophævede miljøtilladelsen til Baltic-Pipe-projektet.

Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.

”Vi arbejder nu stenhårdt på at færdiggøre så meget som muligt, så en stor del af den aftalte kapacitet står til rådighed til den oprindelige deadline,” siger Marian Kaagh, vicedirektør i Energinet, i pressemeddelelsen.

Login