EL: Giv kommunerne lov til grøn omstilling

Af Maria Reumert Gjerding
Klima- og miljøordfører i Enhedslisten  

Kommunerne har forstået budskabet. Vejen frem er grøn omstilling, og mange kommuner vil rigtig gerne i gang. De vil gerne i gang, fordi det giver mening i forhold til miljøet, og fordi det ofte også giver mening i forhold til at skabe arbejdspladser og lokal udvikling, både i de større byer og i landdistrikterne.

Staten blokerer kommunale solceller
Derfor er det også både ærgerligt og uforståeligt, at skiftende regeringer gør livet svært for kommuner, der vil grøn omstilling. Under den tidligere regering prøvede Københavns Kommune fx at lægge en dæmper på biltrængslen og luftforureningen i kommunen. Det blev blokeret af regeringen med fuld borgerlig støtte. 

Kommunerne  har stået på nakken af hinanden for at sætte solceller på de kommunalt ejede bygninger, og også det er blevet blokeret. Finansministeriet ønsker ikke, at kommunale institutioner selv producerer deres strøm, fordi statens indtægter fra energiafgifter derved falder.

Finansloven slagter grønne tiltag
Venstre-regeringen har netop fremlagt deres finanslovsudspil. Her lægger regeringen op til at fjerne nogle af de landvindinger, som det lykkedes Enhedslisten at få igennem. 

Dels en forsikringsordning, der gav kommunerne rygdækning til at investere i geotermisk varme med væsentlig lavere risiko. Dels støtteordningen til store varmepumper, hvor også kommunale, decentrale kraftvarmeanlæg kunne gå foran og udnytte vindmøllestrøm mere optimalt end at sælge den billigt til udlandet.

Ildsjælepuljen nedlægges; det er en pulje, som har været med til at hjælpe borgerne rundt om i kommunerne til at engagere sig og tage del i den grønne omstilling. En anden pulje, der har understøttet formidlingstiltag rettet mod kommunens borgere om genanvendelse og ressourcekredsløb, bliver heftigt beskåret. Alt dette er eksempler på, at regeringen ikke ønsker at gøre det lettere for kommunerne at bidrage til den grønne omstilling.

Frie hænder til grøn omstillinger
I stedet for at spænde ben og lukke ned for de gode ideer og den grønne vilje, skal der åbnes op, så kommunerne får bedre rammer og langt friere hænder til at sætte gang i grøn omstilling. 

For det første mangler kommunerne muligheder for at geninvestere overskud fra egne vedvarende energianlæg i fx energibesparelser. Som det er nu, mødes kommunerne med en strafbeskatning på 40 % hvis overskuddet overføres til kommunekassen. Den beskatning skal ophæves, hvis midlerne bruges til fx energibesparelser og andre klimarelaterede investeringer.

For det andet har kommunerne i dag en række muligheder for at indgå partnerskaber med private om eksport af velfærdsløsninger, fjernvarmekoncepter og formentlig snart også spildevandsløsninger. Det har en stor værdi for de private selskaber, mens kommunen og dens borgere ikke får andel i gevinsten.

Det er ikke rimeligt. Denne type samarbejde skal give kommunen og dens selskaber en direkte andel i gevinsten, så det styrker incitamentet for grøn omstilling.

Forpagt til økologisk landbrug
Endelig er der også store potentialer i at give kommunerne lov til at oprette kommunale jordbrugsfonde, der kan opkøbe eller overtage konkursramte landbrug, som kommunen kan forpagte til nye, unge landmænd, der ønsker at drive dem økologisk.

Det kan skabe nye arbejdspladser og indgå strategisk i kommunens natur- og miljøstrategi. Samtidig kan det være med til at sikre grundvand, skabe flere naturområder og styrke biodiversiteten. Og så kan fødevareproduktion fra landbrugene forsyne institutioner og skoler med lokal, økologisk mad.

Der er masser af vilje og potentiale i kommunerne for grøn omstilling, der også kan skabe lokal udvikling og arbejdspladser. Derfor er det så ærgerligt, at regeringen lægger op til at indføre endnu flere benspænd for kommunerne. I stedet er der brug for at sætte kommunernes grønne omstilling fri.

debat@altinget.dk