Formand for Radius og Cerius: Elektrificeringsbolden ruller, men vejen bliver ikke banet hurtigt nok

Af Knud Pedersen
Bestyrelsesformand, Cerius og Radius

Politiske tiltag, teknologisk udvikling og senest olie- og gasprisernes himmelflugt har for alvor skubbet til elektrificeringen af det danske samfund. Det giver travlhed hos fjernvarmeselskaber, hos VE-udviklere, hos ladestanderoperatører og hos dem, der sælger varmepumper og elbiler.

Men det giver også travlhed hos os elnetselskaber, der skal sikre, at elnettet har tilstrækkelig kapacitet til at tilslutte og forsyne al den nye strømproduktion og forbrug. 

Derfor var det med elnetselskabernes øjne positivt, at der med den politiske El-semesteraftale for et år siden kom politisk fokus på at skabe de nødvendige økonomiske rammer for elnetselskabernes investeringer i fremtiden.

Men her et år senere må vi konstatere, at vi endnu ikke har klarhed om de regulatoriske rammer, der kan sikre os fremtidens grønne elnet - alt imens elektrificeringsbolden for alvor er begyndt at rulle.

Stigning kræver syn på fremtiden

Aftalen handlede om, hvordan man økonomisk kan sikre grundlaget for elnetselskabernes investeringer gennem et ”elektrificeringstillæg” til selskabernes indtægtsrammer.

Men fastsættelsen af elektrificeringstillægget er fortsat meget uklart, og samtidig er der andre elementer i reguleringen, der gennem bagudrettede efterrationalisering risikerer at trække tæppet væk under de nødvendige investeringer, der ligger foran os.

I Cerius og Radius, som hver dag sikrer, at 2,5 millioner borgere, virksomheder og institutioner i Østdanmark har strøm i kontakten, forsøger vi at følge med den voldsomme stigning i efterspørgslen efter at tilslutte mere forbrug og elproduktionskapacitet til vores net.

Vi er i fuld gang, og vores investeringer vil snart være fordoblet til et årligt niveau på cirka 1,4 milliarder kroner. Samtidig arbejder vi med prognoser, forbrugsanalyser og dialog med vores store kunder for bedre at kunne kigge ud i fremtiden og bedst muligt forberede os på at løse de opgaver, som den grønne omstilling og en omfattende elektrificering af Danmark medfører.

Det gør vi for at undgå, at kunderne skal vente alt for længe på tilslutningerne og for at undgå, at vi forsinker omstillingen. Det er en bunden opgave, som vi skal lykkes med. Det skylder vi kunder, klima og samfund, og det er en klar forventning fra vores ejere, at vi effektivt og rettidigt løfter den opgave, vi er sat i verden for at løse.

{{toplink}}

Usikkerhed om den økonomiske regulering

Men vi kan ikke gøre det uden at investere i fremtiden. Udfordringen er her dels en stor usikkerhed om, hvorvidt vi fuldt ud får dækket de omkostninger, som indsatsen kræver, dels om den økonomiske regulering senere straffer os for den rettidighed, som kunderne, politikerne og resten af samfundet forventer af os.

Med andre ord: Vi ved ikke, om reguleringen i fremtiden forhindrer os i at få dækket de omkostninger, som følger af de investeringer, vi foretager os nu.

Der er brug for en samlet politisk aftale, der tager hånd om alle de forhold, der skaber usikkerhed og ugennemsigtighed, og som sikrer en samlet økonomisk ramme.

Derfor handler det også om meget andet end fastsættelsen af elektrificeringstillægget. For eksempel er benchmarking et meget konkret eksempel på myndighedernes bagudrettede og alt for tilfældige efterrationalisering, der skader grundlaget for at kunne foretage de nødvendige investeringer.

Vi ved, at forholdsvis simple og rimelige ændringer i benchmarkmodellens parametre fører til helt andre resultater - og det betyder, at effektiviseringskrav bliver tilfældige og uforudsigelige, snarere end et retvisende udtryk for selskabernes effektivitet.

Den usikkerhed og tilfældighed er en alvorlig barriere for os, særligt med de store investeringer vi står foran lige nu. Det betyder nemlig, at vi i fremtiden – på et metodisk flosset grundlag – risikerer, at myndighederne pålægger os at skulle effektivisere de milliardinvesteringer, som vi allerede har foretaget. Også selvom vi til den tid for længst har betalt for entreprenører, kabler og transformere.

For os handler det både om, hvilke rammer politikerne beslutter, og – i mindst lige så høj grad -  om hvorvidt myndighederne tolker rammerne på en måde, der afspejler elektrificeringen og den virkelighed, vi opererer i.

Indfør en grøn samfundskontrakt

Vi foreslår derfor i stedet, at der indgås en grøn samfundskontrakt mellem elnetselskaber og staten, hvor begge sider tager sin del af ansvaret for at sikre, at elnettet bliver klar til fremtiden.

På vores side af kontrakten forpligtiger vi os til at løse opgaven rettidigt og effektivt. Det indebærer også forudsigelighed og transparens for kunderne i forhold til tilslutningstider og priser. Og vi forpligter os til at løse opgaven i samspil med de nye kundebehov, vi møder i takt med digitaliseringen, teknologiudviklingen og den grønne omstilling, så vi også sikrer bedst mulig udnyttelse af infrastrukturen.

På den anden side forventer vi, at politikerne og myndighederne skaber en samlet og transparent økonomisk ramme, der ikke hæmmer de investeringer, som er nødvendige for den grønne omstilling.

Lad os hurtigst muligt mødes om en grøn samfundskontrakt, så vi ikke risikerer, at den grønne omstilling forsinkes unødigt.

debat@altinget.dk