DN: Lad os begrænse affaldsproduktionen

Af Jens Peter Mortensen
Miljøteknisk medarbejder, Danmarks Naturfredningsforening 

Danmarks Naturfredningsforening har ikke været tilhænger af tvungen liberalisering af affaldsforbrændingsanlæggene, men har alligevel ikke meldt klart ud om at være imod, da vi ikke anser, at kommunernes håndtering af affald har været særlig god. Danmark er det land i Europa, der skaber mest affald og forbrænder mest affald. Vi er i den absolutte dårlige ende af skalaen.

Ressourceaffaldsplanen betyder, at i år 2022 skal 50 procent af husholdningsaffaldet genanvendes. Der er usikkerhed på tallene, men hvis vi siger, at hver dansker producerer 800 kg affald/år, bliver det til ca. 2,2 mio. tons affald til forbrænding.

2,2 mio. tons affald er ikke nok til at kunne føde alle 27 kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Hvis fjernvarmesektorens behov for at få varme fra affaldsforbrænding skal dækkes med den nuværende struktur, så skal de små affaldsforbrændingsanlæg i Udkantsdanmark lukkes, og de 7-8 store affaldsforbrændingsanlæg i de store fjernvarmeområder blive tilbage. Udkantsdanmark skal således levere affald til de store byer for, at borgerne i de store byer kan holde varmen.

Ressourceplanen er nøje afstemt efter en sådan plan.

Affaldsmængder ved brug af Zero Waste-konceptet
Zero Waste er et koncept for kommunal affaldsbehandling, der spreder sig meget hurtigt ude i Europa. Det er en effektiv og billig måde at indsamle og behandle affald til genbrug på. Den 16. juni 2014 afholdtes en international konference i København, hvor en af de videnskabelige hovedbagmænd Enzo Faviono fortalte om resultaterne, der er opnået.

Resultaterne er opnået på ganske kort tid og omfatter fx indsamling af husholdningsaffald for 30 mio. italienere. De bedste kommuner har opnået genanvendelsesprocenter på 80 procent og en restaffaldsmængde på 20-30 kg/person/år, der går til deponi eller forbrænding.

Hvis de danske kommuner indfører Zero Waste konceptet, så vil mulighederne for affaldsforbrændingsanlæggene se meget anderledes ud: Ved 80 procent genanvendelse vil den tilbageværende mængde til de danske affaldsforbrændingsanlæg blive på 440.000 tons affald/år. Det er ikke nok til at dække behovet for mere end et af de store affaldsforbrændingsanlæg.

Benyttes restaffaldsmængden på 30 kg/person/år, så vil der kun blive 165.000 tons affald tilovers til affaldsforbrænding.

Biogas fra madaffald
Zero Waste-konceptet bygger på en enkel regel om, at madaffald skal indsamles særskilt. Madaffald udgør den største enkelte fraktion og er samtidigt den, som tilsmudser de andre fraktioner, så de bliver svære at genanvende. To separate indsamlingsordninger er således rigeligt for at kunne gå i gang med Zero Waste-konceptet og samtidigt øge genanvendelsen ganske betragteligt.

Madaffald indeholder 80 procent vand og kan ikke brænde af sig selv. Der skal tilsættes energi for at fordampe vandet, inden resten kan brænde. Det gøres ved at bruge papir, pap og plastik. Ved at tage madaffaldet ud af affaldsforbrændingsanlæggene øges energieffektiviteten.

Madaffald kan producere biogas ved at blive sendt til et biogasanlæg eller et komposteringsanlæg med opsamling af biogas. Biogassen kan herefter benyttes til energiformål som fx fjernvarme eller til tung transport. Begge dele foregår i det meste af Skåne i dag.

Forgasning af madaffald er ikke et energitab for varmesektoren, medmindre biogassen bruges i transportsektoren. Transportsektoren kan ikke bruge varmeproduktionen fra affaldsforbrændingsanlæggene til noget, så biogas er en meget mere fleksibel løsning end affaldsforbrænding. 

Restproduktet fra affaldsforbrænding er slagge. Hvis det bruges til noget, så bliver det brugt som vejfyld. Restproduktet fra forgasning er et gødningsprodukt, hvor der især på kompost er efterspørgsel.  Bønderne må dog væbne sig med tålmodighed, da der er fem års ventetid.

Effektivisering
Affaldsforbrændingssektoren skal effektiviseres med 200 mio. kr. frem mod år 2020. I betragtning af, at finansministeren lige har tvunget Københavns Kommune ind i projektet om det nye affaldsforbrændingsanlæg på Amager til 4 mia. kr., så synes 200 mio. kr. ikke af meget.

Et komposteringsanlæg eller biogasanlæg til madaffald i København ligger på en pris mellem 120-150 mio. kr. -  ca. 35-40 gange billigere end affaldsforbrændingsanlægget. For borgerne i København må effektiviseringskravet da øges til noget i milliardklassen, ellers er det da vist det rene tab.

De årlige 50 mio. kr. til partnerskab er nærmest ligegyldige. Det væsentligste problem er fejlinvesteringer i mere affaldsforbrænding samt en manglende accept af en strategi for lukning af affaldsforbrændingsanlæg. Det er svært at forestille sig, at kommunerne i Udkantsdanmark vil acceptere at skulle levere affald til storbyerne, samtidig med at deres egne anlæg skal stå tomme.

Danmarks Naturfredningsforening håber på, at kommunerne i Udkantsdanmark vil stå sammen om at etablere Zero Waste-konceptet.

Det vil effektivt kunne skabe lokale affaldsløsninger til genanvendelse af madaffald samt en stabil energiforsyning til den lokale fjernvarme og tunge transport. Hvis der sker det samme som, der er sket ude i Europa, så vil der også skabes nye arbejdspladser i genanvendelsessektoren for en lang række af de andre affaldsfraktioner.

debat@altinget.dk