Direktør: Lokal modstand truer Danmarks selvforsyning af råstoffer

Selvom der ikke er mangel på råstoffer i Danmark, bliver det stadigt sværere for branchen at levere på den stigende efterspørgsel. Vi oplever en tiltagende lokal modvilje, der står i skærende kontrast til det nationale behov, skriver administrerende direktør i Nymølle Stenindustrier.

Af Ole Nørklit
Administrerende direktør, Nymølle Stenindustrier A/S

I disse år er der gang i opførslen af en række vigtige anlægsprojekter.

Tænk på Femern-forbindelsen, Nyt Hospital Nordsjælland eller Hovedstadens Letbane for blot at nævne få projekter.

Projekter, som styrker det danske samfund, og som har det til fælles, at de afhænger af råstoffer i form af sten, grus og sand for at kunne blive til virkelighed.

Råstoffer er ikke-fornybare ressourcer, og råstofbranchen arbejder konstant på at øge mængden gennem genanvendelse.

Det ændrer dog ikke på, at der skal bruges enorme mængder grus, sten og sand, uanset om man opfører sygehuse eller cykelstier.

Efterspørgslen på og forbruget af råstoffer er stigende. Det samlede råstofforbrug i Danmark i 2021 var på 36 mio. kubikmeter, mens det tal forventes at stige til 40 mio. i 2040.

Danmark er begunstiget af en god undergrund, som kan forsyne os med disse nødvendige materialer.

Selvom der ikke er mangel på råstoffer i Danmark, bliver det stadigt sværere for branchen at levere på den stigende efterspørgsel fra regioner, stat og den helt almindelige dansker, der bygger hus eller carport.

Det skyldes, at det går for langsomt med at udlægge de graveområder, som gør det muligt at indvinde de nødvendige råstoffer.

Konsekvensen er besværet forsyning af danske råstoffer og nødvendighed af import fra udlandet. Det fordyrer og forsinker offentlige anlægs- og byggeprojekter, øger klimabelastningen og forringer konkurrenceevnen.

Det er ikke i nogens interesse – slet ikke på den lange bane. Der er brug for handling.

Kommunale benspænd skaber nationale problemer

Årsagerne til, at der bliver udlagt for få graveområder, er mange, men på tværs af landkortet og branchen oplever vi en tiltagende lokal modvilje, der står i skærende kontrast til det nationale behov.

Arbejdet med råstofindvinding involverer en lang række aktører på tværs af region, kommune, organisationer og lokalmiljø. Alle relevante parter skal naturligvis inddrages og høres i processen, som rammerne for råstofindvinding foreskriver.

{{toplink}}

Sådan skal det forblive, for der er mange forskellige og vigtige hensyn i en vanskelig proces, der også skal ske i respekt for natur, miljø og lokalbefolkning.

Gang på gang oplever vi dog, at der ses stort på rammerne og sagligheden, vi opererer efter.

Ofte på baggrund af lokale særinteresser, politisk indblanding og mangel på vilje til samarbejde parterne imellem.

Det skaber lange sagsbehandlingstider og uigennemsigtige beslutningsprocesser, som sætter den regionale og nationale råstofforsyning over styr.

Behov for handling

Hvis Danmark skal forblive selvforsynende med råstoffer, kræver det, at råstofbranchen får mulighed for at øge udbuddet, så det følger med det stigende forbrug.

Det skal selvfølgelig ske i tæt og konstruktiv dialog med stat, regioner og kommuner ud fra en gensidig forståelse om, at danskerne er bedst tjent med, at vi også i fremtiden er selvforsynende med de materialer, vi anvender til veje, bygninger og broer.

Heldigvis er der flere konkrete tiltag, som ligger lige for.

For det første skal der sættes turbo på arbejdet med en national råstofstrategi, som skaber en langsigtet plan for råstofindvindingen i Danmark, så forsyningssikkerheden opretholdes.

For det andet skal vi skabe bedre incitamenter for, at branchen kan genanvende byggematerialer, så vi udvider levetiden for de nuværende ressourcer.

For det tredje skal vi imødekomme kommunernes bekymringer, så de ikke står unødigt i vejen for, at der kan udlægges flere graveområder.

Kommunale forskelle

Vi kan desværre ikke sørge for en ligelig geografisk eller kommunal fordeling. Ikke fordi vi ikke vil, men fordi istiden har besluttet det for os.

Det betyder, at nogen kommuner skal importere råstoffer over kommunegrænsen, mens andre kommuner er begunstigede af at have mange råstoffer i deres undergrund.

Vi kan dog forsøge at skabe en sund balance.

{{toplink}}

Det kan sikres ved på den ene side at lade kommuner med en nettoproduktion af råstoffer modtage kompensation for at afhjælpe eventuelle gener ved råstofindvinding til for eksempel trafikstøjværn eller vedligeholdelse af veje.

På den anden side bør kommuner med et nettoforbrug medfinansiere netop den kompensation, så vi sikrer den rette balance kommunerne imellem og tilskynder til at få udlagt flere graveområder i hele landet.

Mulighederne er mange, men det kræver politisk handling.

Forrige artikel Danva-direktør: Vandselskaber er først modstandsdygtige, når vi har én ansvarlig myndighed Danva-direktør: Vandselskaber er først modstandsdygtige, når vi har én ansvarlig myndighed Næste artikel Cowi: Reelle klimaløsninger risikerer at snuble i politikeres angst for at fejle Cowi: Reelle klimaløsninger risikerer at snuble i politikeres angst for at fejle